
KØGE: I alt 2 mio. kr. har Køge Kommune opkrævet ulovligt fra 66 handicappede beboere i to bofællesskaber. Det har Statsforvaltningen afgjort, men kommunen vil ikke uden videre betale pengene tilbage, skriver Dagbladet Køge.
Et flertal bestående af V og DF i social- og sundhedsudvalget vil først se et svar fra Social- og Indenrigsministeriet. Udvalgsformand Dora Olsen (DF) vil ikke risikere, at ministeriet udtrykker en anden opfattelse, således at en tilbagebetaling vil vise sig at være uberettiget.
Ifølge udvalgsformandens udtalelser til Dagbladet Køge spiller det også ind, at godt halvdelen af pengene vedrører borgere fra andre kommuner. Pengene er egenbetaling for ledsagelse på ferieture.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.