
SAMSØ: Efter en episode til den kommunale julefrokost den 29. november fik kommunaldirektør Anders Johannes Jørgensen 14 dages tjenestefrihed. Flere medier har det seneste døgn omtalt tjenestefriheden, men det er ikke kommet frem, hvad der skete til julefrokosten, som gjorde det nødvendigt at give kommunaldirektøren tjenestefrihed.
Ifølge den siddende borgmester Jørn C. Nissen (K) var der ikke flere personer involveret i episoden.
Kommunen har brugt de 14 dages tjenestefrihed til at undersøge sagen, blandt andet med hjælp fra rådgivere fra KL. I aftes var episoden så på dagsordenen til et byrådsmøde og da det regnes for et personalesag, blev det behandlet som et lukket punkt på dagsordenen.
Anders Johannes Jørgensen er i dag tilbage på arbejde i kommunen.
- Det er jo lidt problematisk med sådan en sag et sted som Samsø, hvor der florerer mange rygter. Og der har været en del snak om hele sagen på rådhuset, for den øvrige personalegruppe deltog jo også i julefrokosten. Derfor venter der en stor opgave for kommunaldirektøren med at skabe ro i kommunen, han er jo øverste chef, siger Jørn C. Nissen til dknyt.
Jørn Nissen fortæller, at man nu skal holde nogle møder, men at kommunen ellers regner sagen for afsluttet, nu handler det om at få hverdagen til at fungere optimalt igen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.