dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kommune fyrede de to ældste, frikendt for forskelsbehandling

Kun den ene af de to fyrede klagede. Fyringskriterier var udmeldt på forhånd, og kvalifikationer gjorde udslaget

En kommune kan godt beslutte at reducere antallet af SFO-ledere fra fire til en, beholde den ene (38 år), tage en anden (45 år) ind i en lavere rangerende stilling som SFO-afdelingsleder og så afskedige de to øvrige (59 år og 60 år). Og den kan gøre det uden at blive knaldet for forskelsbehandling på grund af alder.

Det har Ligebehandlingsnævnet afgjort i en sag, hvor den ene af de to afskedigede (den 59-årige) havde klaget over, at det måtte være et alderskriterium, der ulovligt var lagt til grund.

Men nej, siger nævnet, selvom der er omvendt bevisbyrde i den slags sager, så skal klageren kunne påvise faktiske omstændigheder der tyder på forskelsbehandling, og sådanne blev ikke påvist.

Det var en skolesammenlægning, der udløste omorganiseringen af SFO-ledelserne, gjorde to stillinger overflødige og nedgraderede den tredje. Og inden processen blev sat i værk, blev det i samarbejde mellem ledelse og MED-udvalg besluttet, hvilke kriterier der skulle afgøre, hvem der skulle udvælges til afskedigelse. Klageren faldt på en vurdering af hendes kvalifikationer, ikke i forhold til hendes hidtidige opgaver, men i forhold til de fremtidige, som ville være anderledes på grund af den nye ledelsesstruktur.

Kommunen henviste yderligere overfor Ligebehandlingsnævnet til alderssammensætningen i andre ledelsesgrupper, der ikke kunne begrundes nogen mistanke om, at man foretrak yngre ledere. Desuden havde den anden afskedigedes fagforening ikke anfægtet sagligheden af kommunens udmelding (den 60-årige).

Nævnet afviser på den baggrund at give klageren medhold i, at hendes alder skulle have spillet nogen rolle i beslutningen om, hvem der skulle afskediges.

 

Læs hele afgørelsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommune-fyrede-de-to-aeldste-frikendt-for-forskelsbehandling

GDPR