ODENSE: Skudepisoden i Vollsmose og de efterfølgende optøjer, hvor en gruppe på 60-70 personer trængte ind på skadestuen på Odense Universitetshospital, har Odense Kommune iværksat et beredskab, der skal hjælpe de mange beboere, ikke mindst børn og unge, der måtte have behov for hjælp. Det oplyser kommunen.
- Det har naturligvis været en skræmmende oplevelse for de familier, som er blevet udsat for voldsomhederne. Vi er derfor straks gået i gang med en opsøgende indsats overfor de børn og unge i skoler og institutioner, og andre beboere, der kan have brug for hjælp. Politiet bakker op om indsatsen og bidrager med mandskab, så vi sammen med dem kan tage ud på skoler, institutioner og til fritidsklubber, fortæller borgmester Anker Boye (S).
Samtidig fastholder Odense Kommune den strategi i arbejdet for en tryg by, der blev indledt i 2010 i samarbejde med politiet og de boligorganisationer, der huser 25 procent af beboerne i byen, og beder landspolitikerne om at overveje bedre værktøjer for at udveksle informationer imellem de instanser.
- Vi ved, at der er nogle få familier, der ødelægger det for de mange, og derfor har vi anmodet om bedre muligheder for at udveksle informationer myndighederne imellem. Tryg-By samarbejdet har haft møde med ministeren om dette, og jeg håber, at denne situation gør, at vi kan forvente et hurtigt svar på vores henvendelse, siger Anker Boye.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.