dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Kommunen skærper opsyn med Egedalsvænge

Møde mellem kommune og økonomiudvalg fører til aftale om at følge situationen i Egedalsvænge i Kokkedal tæt
22. OKT 2013 7.00

FREDENSBORG: Kommunen vil sammen med Boligforeningen 3B holde et særligt øje med afdelingsbestyrelsen for Boligforeningens afdeling i Egedalsvænge i Kokkedal. Det oplyser kommunen efter et møde mandag aften i kommunens økonomiudvalg.

Afdelingsbestyrelsen i boligområdet Egedalsvænge er udsat for kritik, efter at bestyrelsen vil lukke hyggeklubben og billiardklubben. Det skulle angiveligt ske, fordi der drikkes alkohol i de to klubber. Samtidig er det kommet frem, at bestyrelsen har modtaget vejledning fra Hizb ut-Tahrir.

Boligforeningen 3B oplyste på mødet, at den har indskærpet overfor afdelingsbestyrelsen, hvilke områder afdelingsbestyrelsen har kompetence til at tage beslutning om. Det betyder, at afdelingsbestyrelsen ikke kan opsige billardklubbens brug af lokaler, men skal tage det op på et afdelingsmøde.

På mødet blev det også besluttet, at kommunen og boligforeningen præciserer over for afdelingsbestyrelsen, at det boligsociale arbejde som Fredensborg Kommune, Boligforeningen 3B og AB Hørsholm samt Landsbyggefonden har i Kokkedal på Vej ikke må forhindres i at gøre det nødvendige arbejde, som det er sat i verden for at udføre. Det betyder fx, at Kokkedal på Vej skal have fri og uhindret adgang til at uddele flyers og andet informationsmateriale direkte i beboernes brevsprækker og på opslagstavler i opgangene.

- Der skal være plads til alle i de almene boligafdelinger. Også i Egedalsvænge. Derfor er jeg også tilfreds med, at vi sammen med 3B har aftalt forskellige indsatser. Nu vil vi følge situationen tæt, og er der behov for yderligere tiltag, vil vi selvfølgelig diskutere det, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen (S).

bi

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommunen-skaerper-opsyn-med-egedalsvaenge

GDPR