dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Kommunerne anbragte færre børn i 2012

Men lidt færre af de anbringelser, der effektueres, brød sammen - set i forhold til årene før
11. OKT 2013 9.25

I 2012 afgjorde kommunerne færre sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Der blev samtidig effektueret færre anbringelser. Kommunerne traf 2.443 afgørelser om anbringelser, og der var ultimo 2012 anbragt 12.025 børn og unge. Det fremgår af Ankestyrelsens netop offentliggjorte årsstatistik 2012 om anbragte børn og unge.

I 2012 traf kommunerne 347 afgørelser om anbringelse af børn og unge uden samtykke. Det svarer til 15 pct. af alle kommunernes afgørelser i 2012. I 2011 var den tilsvarende andel 13 pct.

Ved udgangen af 2012 var 1.789 børn og unge anbragt uden samtykke. Det svarer til 15 pct. af alle anbragte. Det er en stigning sammenlignet med udgangen af 2008, hvor 1.600 børn og unge eller 12 pct. var anbragt uden samtykke.

Langt de fleste børn og unge anbringes i teenageårene. I 2012 drejede det sig om 60 pct. af alle afgørelser om anbringelse. Blandt de yngre børn udgør børn under et år en forholdsvis stor andel af det samlede antal -  6 pct. - mens de etårige, toårge og treårige hver udgør et par pct.

I 2012 brød 591 anbringelser sammen. Det svarer til sammenbrud i 5 pct. af det samlede antal anbringelser. Dette er et fald i forhold til tidligere år, hvor der I 2011 brød 725 og i 2010 776 anbringelser sammen. Det svarer til 6 pct. af alle anbringelser i både 2010 og 2011.

Årsstatistik 2012 er den syvende siden Anbringelsesreformen trådte i kraft den 1. januar 2006. Den giver et overblik over kommunernes afgørelser om 0-17-årige børn og unge anbragt udenfor hjemmet. Herudover et overblik over 18-22-årige unge med døgnophold i anbringelsessted som led i efterværn.

 

ka


 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kommunerne-anbragte-faerre-boern-i-2012

GDPR