dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Kort i lommen hjælper plejehjemspersonale med konflikthåndtering
Den hollandske metode har været benyttet i Danmark siden 2011, hvor Furesø og Favrskov kommuner var de første til at benytte metoden. (Arkivfoto.)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Hollandsk metode virker :
Kort i lommen hjælper plejehjemspersonale med konflikthåndtering

En hollandsk metode kaldet Styrket Borgerkontakt har positiv effekt på både konflikthåndtering og arbejdsmiljø på aarhusiansk plejehjem.

AARHUS: Det aarhusianske plejehjem Vestervang 42 oplever et sundere arbejdsmiljø og bedre konflikthåndtering efter, at de har forsøgt sig med den hollandske metode Styrket Borgerkontakt. Plejehjemmet har tre klagesager på bagen, hvilket motiverede dem til at gøre brug af metoden, som bl.a. indebærer, at de har kort i lommen med replikker, der skal hjælpe med konflikthåndtering. Det oplyser Fagbladet FOA. 

Derudover indebærer det også, at personalet får undervisning i metoden af kommunen. Undervisningens formål er at videregive personalet værktøjer, som gør, at de kan håndtere konfliktsituationer på en sådan måde, at konflikterne ikke udvikler sig.

Det er blandt andet ved at give personalet simple sætninger, de kan bruge til at håndtere situationen på en enkel og forståelig måde over for borgeren. Formålet er selvfølgelig at skabe et bedre miljø for personale såvel for borgerne, men et formål er også, at det giver anledning til færre klager og beklagelser. 

En krævende men udbytterig indsats

- Vi skal være opsøgende og lyttende, for den her metode handler måske i sin essens mest om relationsarbejde, og hvordan man har gode samtaler – og det kræver en vedvarende indsats og fokus. Men jeg kan konstatere, at den virker – og i nogle tilfælde har den lagt konfliktniveauet meget ned, siger forstander på Vestervang 42 Lene Trøiborg til fagbladet. 

Vestervangs personale har som nævnt fået lommekort, som de kan ty til, når der opstår konflikter eller svære samtaler, som kan være svære at håndtere. På korterne står der fx "Det kan jeg godt forstå, at du er rigtigt træt af, og jeg kan kun sige, at det er en fejl." og "Det kan jeg godt forstå, du er rigtigt træt af, men vi er kun mennesker. Og hvis der er sket en fejl, så beklager jeg det rigtigt meget". Så har personalet altid et hjælpende værktøj ved hånden. 

De hollandske resultater viser: 

  • Besparelser i tid og penge på 20-30 pct.

  • Klageproceduren standses i ca. 50 pct. af sagerne

  • Jobtilfredshed hos de ansatte stiger med ca. 20 pct.

  • Sagsbehandlingstid går ned med ca. 20 pct.

  • Borgertilfredshed stiger med ca. 20 pct.

 

Kilde: www.styrketborgerkontakt.dk

 

 

hss

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.