dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Krav til kommunerne: Mere velfærd for skattekronerne

Sammenligninger mellem kommunerne, konkurrenceudsættelse og regelsanering er blandt værktøjerne i sammenhængsreform

Mere velfærd for skattekronerne bliver et af regeringens krav ved økonomiforhandlingerne med KL og regionerne til juni, siger indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i forbindelse med præsentationen af regeringens sammenhængsreform.

Blandt reformens initiativer er systematiske sammenligninger af kommunerne og regionernes resultater.

- Vi kigger ind i en tid med begrænsede stigninger i det offentlige forbrug og flere ældre. Derfor må vi se på andre veje til at få mere velfærd, siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Ifølge indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll vil regeringen også konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver i forsøget på at få mere for pengene, men et udspil om dette kan først ventes i det kommende år.

En regelsanering skal gennemtrawle 'alle regler uanset om de kommer fra Folketinget, kommunen eller er opfundet på den lokale institution', siger innovationsminister Sophie Løhde med tilføjelsen at 'hvis reglerne ikke fungerer, så skal de fjernes'.

- Jeg tror, alle har oplevet, at det tager for lang tid at dokumentere. Eksempelvis tager det en halv time at dokumentere et fald for en borger på et plejehjem, siger Sophie Løhde.

Ritzau+mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/krav-til-kommunerne-mere-velfaerd-for-skattekronerne

GDPR