
Ligebehandlingsnævnet har vurderet, at en kommune har overtrådt Ligestillingsloven, fordi den konsekvent anbefalede, at mødre skulle have 'handle-ret' i kommunens pladshenvisningssystem, selvom forældrene var samboende.
Sagen drejer sig om et samlevende forældrepar, der i forbindelse med flytning skulle udmelde sine børn fra deres institution digitalt. Faren kunn ikke godkende ændringen via sit Nem-Id, da han kun havde 'se-rettigheder' i modsætning til moren, der havde 'handle-rettigheder' og således var den eneste af de to, der kunne godkende udmeldingen.
Kommunens pladsanvisningssystem var tilrettelagt, så handleretten tilfaldt den forælder, der havde bopælsretten, men hvis forældrene boede sammen, skulle de selv beslutte, hvem der skulle være ansøger, og hvem der skulle være medansøger. Kommunen havde dog konsekvent anbefalet, at moren til børnene stod som ansøger.
Efter ligestillingsloven har kommunen pligt til at arbejde for ligestilling i al planlægning og forvaltning, hvorfor kommunen har overtrådt loven, og efterfølgende ændret praksis.
Læs den fulde afgørelse her
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.