

FREDENSBORG: Fredensborg Kommune er klar til at lave lokalaftale med lærerne for at sikre topmotiverede medarbejdere til at gennemføre skolereformen, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Det sker på baggrund af forårets lærerkonflikt, hvor kommunerne som arbejdsgiver ellers vandt retten til at give skolelederne markant flere muligheder for at styre og fordele lærernes arbejdstid. Men i Fredensborg har politikerne indset, at lærernes motivation har stor betydning for succes med den nye skolereform.
- Jeg ser det også som et udtryk for, at vi godt kan lave moderne ledelse i et tæt samarbejde med fagbevægelsen, siger Hanne Berg (SF), formand for Børne- og Skoleudvalget til Frederiksborg Amts Avis.
Indtil nu har både Aarhus og Københavns Kommuner valgt at indgå en lokal aftale med lærerne, og i Ringsted har man netop indledt forhandlinger på området.
KL har anbefalet, at kommunerne ikke indgår aftaler med lokale lærerkredse, da de mener det kan indskrænke ledelsesretten og 'sætte de nye frihedsgrader over styr'.
I Lyngby-Taarbæk er der ikke indgået en lokal aftale, men i stedet har man besluttet ikke at stille krav om, at lærerne skal forberede sig på skolen, og der skal ikke føres tidsregistrering på skolerne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.