AALBORG: Vestre Landsret har mandag stadfæstet byrettens dom over en nu tidligere plejehjemsleder. Hun blev i august 2015 idømt ti dagbøder à 500 kr. for grov forsømmelse, fordi hun uden tilladelse fra kommunen havde besluttet, at en 85-årig dement kvinde skulle spændes fast til sin seng i en sele om natten.
Kvinden døde af sine kvæstelser, da hun rullede ud af sengen og hang i selen i timevis.
Plejehjemslederen har tidligere fortalt, at hun var bekymret for, at den 85-årige skulle stå ud af sengen om natten og falde og brække sine knogler. Hun vurderede derfor, at sagen var akut, og at der ikke var tid til at vente på en godkendelse fra kommunen, hvilket ellers er lovpligtigt. Men den vurdering var først byretten i Aalborg og altså nu landsretten ikke enig i.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.