Nordfyn og Frederiksberg var i 2021 og 2022 blandt en række kommuner, hvor borgere har påpeget, at de ikke levede op til loven, når det gælder det såkaldte Danmarkskort på handicapområdet.
Nu viser et svar fra socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), at Ankestyrelsen har spurgt alle kommunerne om deres praksis og foreløbigt konstateret, at i stort set alle kommuner er den årlige behandling af Danmarkskortet foregået i byrådet, som den skal, og ikke bare i et fagudvalg.
Loven om Danmarkskortet blev indført i 2018, skal ellers sikre politisk handling, hvis kommunerne laver for mange fejl og lovbrud i blandt andet børne- og handicapsager.
I flere af kommunerne var der tale om omgørelsesprocenter på over 80 procent på for eksempel børnehandicapområdet. Sager, hvor Ankestyrelsen altså har vurderet, at kommunerne har fejlbehandlet eller begået decideret lovbrud.
Det er i medieomtale tidligere fremgået, at 70 kommuner i et eller flere år skulle have undladt at følge loven og altså ikke ladet byrådspolitikerne forholde sig til, hvorden det går med kommunens praksis på handicapsager. Men det er ifølge Styrelsen altså ikke tilfældet nu.
Svaret fra ministeren kom efter et spørgsmål fraMF Karina Adsbøl (DD).
Rettet 27. april: Solrød fjernet fra første afsnit. Samtidig er vendingen "blandt en række kommuner, der ikke levede op til loven" ændret til "blandt en række kommuner, hvor borgere har påpeget, at de ikke levede op til loven,"
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.