SKIVE: En leder af et opholdssted for piger er blevet idømt seks måneders fængsel for bedrageri, skriver Skive Folkeblad. Kvinden var frem til februar 2013 leder af Villa Dingle i Junget, som Skive Kommune lukkede på grund af rod i regnskaberne.
Stedet blev drevet videre af medarbejdere - herunder den dømtes søster - under navnet Villa Vik, og i denne periode blev betalingen fra kommuner overført til en konto, den nu dømte tidligere leder havde adgang til, hvilket var i strid med kommunens godkendelse.
Over godt fire måneder overførte hun ifølge retten ulovligt 349.223 kr. til andre konti, hun også rådede over - blandt dem en konto for en café i Skive. Kvinden nægter sig skyldig og ankede dommen, der dog blev gjort betinget på betingelse af, at den dømte udfører ulønnet samfundstjeneste i 120 timer.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.