I forbindelse med offentliggørelsen af publikationen 'Pas på trinet!' har 541 ledere i Væksthus for Ledelses lederpanel svaret på en rundspørge. Den viser ifølge Danske Regioner, at 94 pct. af de ledere, der har fået sparring og hjælp til skiftet fra et ledelsesniveau til et andet, er glade i deres nye lederjob, og at næsten hver tredje leder, der ikke har fået støtte, har fortrudt, at de er gået længere op ad karrierestigen.
Publikationen kortlægger, hvad der kendetegner opgaven på fire forskellige ledelsesniveauer i regioner og kommuner, og hvilke særlige udfordringer ledere typisk oplever i overgangen fra et ledelsesniveau til et andet.
- Den ledelsesadfærd, du har haft succes med som leder, virker ikke altid, når du bliver chef. Publikationen løfter sløret for, hvad der kræves af en på det næste niveau. Hvad de typiske opgaver er, hvor faldgruberne ligger og hvilke kompetencer jobbet kræver, siger Signe Friberg Nielsen, forhandlingsdirektør i Danske Regioner og medlem af bestyrelsen i Væksthus for Ledelse.
I publikationen kan man bl.a. læse om, hvordan ledere, chefer og direktører oplever at træde ind på et nyt ledelsesniveau ud fra tre perspektiver:
- De definerende opgaver: Hvad er, i mylderet af arbejdsopgaver, dem der er virkelig afgørende for ledelse på dette niveau?
- Den svære omstilling: Hvilke udfordringer, dilemmaer, balancer og faldgruber har nye ledere oplevet som mest overraskende og/eller vanskeligst at håndtere?
- De kritiske kompetencer: Hvad kan man ud fra ledernes egen beskrivelse af opgaver og udfordringer betragte som nødvendige lederegenskaber for at lykkes på dette niveau.
dc
Læs mere og download 'Pas på trinet' her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.