dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Ledere og chefer i Langelands ældresektor skal stå til ansvar for økonomien

KORT NYT11. FEB 2024 13.57

LANGELAND: Fremover skal chefer og ledere inden for Langelands ældreområde have månedlig styr på økonomien på deres afdeling i form af oversigt over budget, forbrug og løndata og tilbagemelding om, hvad de forventer af budgettet for resten af året, skriver Fyens Stiftstidende.

Der har ikke været styr på økonomien på ældreområdet, men det kommer der nu. Sådan lyder det ifølge avisen fra formand i Ældre- og Sundhedsudvalget Ulrik Kølle (V) om det nye økonomisystem, der er ved at blive indført i ældreplejen. Han tilføjer, at besøg på plejehjem viste stor tvivl om, hvem der havde ansvaret med budgettet.

- Der kommer noget mere klarhed over og systematik i, hvem der gør hvad. Det nye økonomisystem gør det mere overskueligt og er mere anvendeligt, så man hele tiden har et sikkert mål, når man sidder og skal styre det, siger Ulrik Kølle. Chefer skal følge op på ledernes afrapporteringer, direktionen skal orienteres, og politikerne i Ældre- og sundhedsudvalget skal hver måned have besked på eventuelle budgetoverskridelser.

cwa

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.