dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Sophie Løhde. (Foto: Ida Munch, Polfoto)

Løhde: National demensplan klar i foråret 2016

Det første kombinerede ældre- og sundhedsministerium er ikke mindst blevet til noget på baggrund af udfordringerne på demensområdet
21. SEP 2015 10.01

KOLDING: - Der skal ikke være forskel på kvaliteten i pleje og omsorg på grund af postnummer, proklamerede den nye ældre- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i en optaktstale til KL's ældrekonference i Kolding.

At der i høj grad er forskel på betingelserne for demensindsatsen rundt om i landet er samtidigt åbenbart, og netop demens, som 40.000 mennesker lider af og endnu flere lever med uden at være udredt, er en væsentlig del af baggrunden for, at Løhdes ministerium som det første kombinerer ældre- og sundhedsområdet. Et samarbejde, som i mange kommuner for længst er sat i værk både administrativt og politisk.

Løhde stillede et trecifret millionbeløb i udsigt til at få kød på en national demens-handlingsplan, som skal på bordet i foråret 2016 på baggrund af et større dialogarbejde omkring aktuel forskning, internationale erfaringer og indhøstede erfaringer fra praksis, bl.a. de kommuner, der er længst fremme.

Ministeren forudså, at der skal hentes erfaringer fra demens-praksis bl.a. i England og Holland - og har selv besøgt den hollandske demenslandsby, som hun på mange måder ser som en inspiration for den danske indsats.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/loehde-national-demensplan-klar-i-foraaret-2016

GDPR