Går nu til Højesteret:
Lolland taber sag i landsretten om grønlandske udviklingshæmmede

LOLLAND: Der er nu faldet dom i Landsretten i en sag, hvor Sermersooq Kommune i Grønland havde rejst krav mod blandt andet Lolland Kommune. Dommen betyder, at danske kommuner får pligt til at betale, hvis udviklingshæmmede borgere fra Grønland begår kriminalitet, mens de er anbragt i Danmark, lyder det fra Lolland Kommune, der nu har besluttet at anke dommen til Højesteret.

I Grønland har man ikke selv de nødvendige institutionstilbud til udviklingshæmmede borgere. Det er der blandt andet på Kofoedsminde i Rødby på Lolland, hvor der løbende tages imod borgere fra Grønland, som er udviklingshæmmede og har begået personfarlig kriminalitet, og dermed har en dom til sikret institution.

Praksis har indtil 2018 været, at de grønlandske myndigheder betalte for og varetog de grønlandske borgeres interesser. Fra 2018 begyndte den grønlandske socialstyrelse og Social- og Ældreministeriet i Danmark imidlertid at fortolke reglerne anderledes.

Den nye fortolkning betyder, at hvis en borger får ændret sin grønlandske dom til en dansk dom under opholdet i Danmark, overgår udgift og ansvar til den danske kommune, hvor borgeren har ophold på datoen for domsafsigelsen. 

Urimeligt

Sermersooq Kommune havde rejst krav om, at Lolland Kommune skal tilbagebetale et millionbeløb for en udviklingshæmmet, grønlandsk borger, der har begået kriminalitet i Danmark. Kriminalitetens karakter betød, at borgeren opholdt sig på Kofoedsminde, da dommen blev afsagt. Landsretten har nu accepteret de grønlandske myndigheders og det danske ministeriums nye fortolkning af reglerne, og konsekvensen er, at borgeren nu er Lolland Kommunes udgift på livstid. 

Borgmester Holger Schou Rasmussen (S) er ærgerlig over landsrettens dom og finder det dybt urimeligt, at udgiften bliver et ansvar for en helt tilfældig dansk kommune. Ifølge ham skaber det retslig usikkerhed for såvel de grønlandske borgere som for de danske kommuner.

Lolland Kommune har besluttet at anke dommen til Højesteret, og kommunen ønsker, sammen med landets øvrige kommuner, at arbejde henimod en politisk løsning i Danmark, og Holger Schou Rasmussen, der forventer at møde forståelse i Folketinget, vil gå i dialog med ministeren på området.

Ikke etisk korrekt

Lolland Kommune peger i sin beskrivelse af sagen også på, at mange af de udviklingshæmmede borgere, der kommer til Danmark, aldrig før har været væk fra Grønland. De siger farvel til familie og netværk, og strander i et land 4.000 kilometer væk, uden kendskab til sprog, kultur og samfund. Danmark er ikke forpligtet til at sikre en kontakt til det grønlandske ophav. Og hvis familien vil på besøg, skal de betale selv, da Lolland Kommune ikke har lovhjemmel til dette. Næppe forhold, der gør det let at holde kontakt.

- Sagen handler ikke kun om økonomi, men også om tryghed, sikkerhed og om at gøre det, der er etisk korrekt for en gruppe borgere, der i forvejen er sårbare og har brug for støtte. Med den nuværende praksis bliver de grønlandske borgere efterladt i en gråzone i Danmark, hvor de meget let kan miste både relationer og kontakt til deres hjemland. Det kan ingen være bekendt. Spørgsmålet er, om det er i overensstemmelse med menneskerettighederne, siger Holger Schou Rasmussen.

ka