dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Mand dømt for trusler mod sagsbehandler

KORT NYT
21. JUL 2021 10.47

ALLERØD: Efter at have sagt "Du er fucked up, og jeg vil dræbe dig, og jeg vil finde din adresse" til sin sagsbehandler, blev en 22-årig mand i juni dømt for trusler. Manden skulle have sagt ordene i en telefonsamtale med sin sagsbehandler i Allerød Kommune i en drøftelse af hans videre forløb efter at have været i misbrugsbehandling, skriver sn.dk.

Episoden er tilbage fra november, hvor manden ønskede at stoppe behandlingen. Han ville flytte hjem til sine forældre, da han ikke mente, han kunne leve af kontanthjælp. Det fik sagsbehandleren til at kalde ham et "overklasseløg", hvilket ifølge sagsbehandleren blev sagt med et smil på læben. Herefter faldt ordene fra den unge mand, der var blevet vred. I en sms forklarede han hende efterfølgende, at han følte sig mobbet og grint af, og at hun havde provokeret ham.

I retten afviste sagsbehandleren at have grint af ham, og at hun følte sig truet både i opkaldet og i sms'en. Retten fandt hendes forklaring troværdig og mente ikke, at det var en formildende omstændighed, at han havde ageret i affekt efter at være blevet kaldt et overklasseløg. Den 22-årige blev kendt skyldig i trusler og idømt 30 dages betinget fængsel og skal gå i misbrugsbehandling samt betale sagens omkostninger.

mh

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/mand-doemt-for-trusler-mod-sagsbehandler

GDPR