Millioner går til integration med tvivlsom effekt

KØBENHAVN / AARHUS / ODENSE: Der bruges i landets tre største kommuner hvert år adskillige millioner kroner på integrationsprojekter, der de seneste år tæller alt fra storstilede job- og virksomhedsindsatser til mindre projekter som Facebook-opslag om social kontrol, byhaver og oprettelsen af et cykelværksted.

Berlingske kan nu kortlægge, hvordan landets største kommuner i København, Aarhus og Odense siden 2014 har brugt adskillige millioner på projekter og indsatser, der har det primære formål at integrere flygtninge og indvandrere.

Alene i 2017 har de tre kommuner tilsammen brugt mindst 150 mio. kr. på 113 forskellige integrationsprojekter- og indsatser, der hovedsageligt ligger ud over den lovpligtige indsats - altså projekter, som kommunerne ikke ved lov er tvunget til at drive.

Støjberg: gå kritisk til værks
Omfanget og karakteren af de mange enkeltprojekter, som kommunerne støtter økonomisk, får eksperter og politikere til at så tvivl om, hvorvidt de mange millioner bruges rigtigt.

- Man kan stille sig selv det spørgsmål, om man får nok integration for pengene, eller om det i ligeså høj grad er beskæftigelsesprojekter for dem, der driver dem, siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) til Berlingske og understreger, at der 'ikke nødvendigvis' er noget galt med de enkelte projekter:

- Men jeg mener, at man i kommunerne skal gå kritisk til værks og se på, hvor mange projekter, der er, og om man kunne samle det lidt mere, i stedet for at strø et tyndt lag sukker ud på en sukkermad.

Mangler overblik
Ifølge Torben Tranæs, økonomisk vismand og forskningsdirektør i forsknings- og analysecentret VIVE , er den store mængde integrationsprojekter et udtryk for, at der mangler et samlet overblik.

- Der er mange mennesker beskæftiget med integration, men det er svært at få et samlet overblik over, hvordan projekterne virker og evalueres i de enkelte kommuner. Der kan være gode grunde til at eksperimentere. Men vi er nu der, hvor der er behov for en mere sammenhængende strategi, hvor man koncentrerer sig om nogle færre ting, som man bliver dygtigere til, siger Torben Tranæs til Berlingske.

Indsatser som fx ekstra danskundervisning i folkeskolen, midlertidig boligplacering af nyankomne flygtninge og indsatserne i det tre år lange integrationsprogram tæller ikke med i Berlingskes kortlægning. Gennemgangen af projekterne viser, at størstedelen af kommunernes penge går til indsatser rettet mod at få flygtninge og indvandrere i job.

Derudover støtter kommunerne en række mindre tiltag på integrationsområdet. I Københavns Kommune har integrationsindsatsen – ifølge en oversigt fra kommunen – siden 2014 talt støtte til projekter som et cykelværksted, en kvindeklub, et mangfoldighedsplejehjem, byhaver, udflugter, undervisning i affaldssortering og en mangfoldighedsfestival. Der er ligeledes brugt 120.000 kr. på 24 Facebook-opslag i kampen mod social kontrol. I de to andre kommuner er der brugt markant færre midler. I Odense er der f.eks. brugt alt fra 2,5 mio. kr. på skaffe flere praktikpladser til flygtninge til 20.000 kr. på en familiedag på Fyens Væddeløbsbane.

Ukendte effekter
Ifølge Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder af Rockwool Fondens Forskningsenhed, er de reelle effekter af projekterne på integrationsområdet ofte ukendte.

- Vi bruger som samfund rigtig mange penge på små, lokale projekter, hvor den viden, der måtte blive opsamlet, sjældent bliver spredt særlig godt og ofte slet ikke evalueret tilstrækkeligt. Lige nu fægter kommunerne lidt i blinde og bruger rigtig mange penge på indsatser, hvor det er svært at sige med sikkerhed, om de virker, siger Jacob Nielsen Arendt:

På Christiansborg efterlyser Dansk Folkeparti og Liberal Alliance en oprydning i projekterne. Og ifølge Socialdemokratiets integrationsordfører, Mattias Tesfaye, er 'det ikke midlertidige bevillinger, hvor halvdelen af pengene bruges på projektbeskrivelser, der løser vores integrationsproblemer':

- Vi skal passe på med at bestemme enhver detalje i de kommunale budgetter fra Christiansborg. Men jeg er generelt skeptisk ved en parallel integrationsindustri af søde, flinke, rare og kloge mennesker med alverdens forskellige projekter, siger Mattias Tesfaye til Berlingske:

- Jeg tror på det lange, seje træk - at det er de almindelige og bærende samfundsinstitutioner, der kommer til at få integrationen til at lykkes.

Evaluerer sig selv
Samtidig viser gennemgangen, at projekterne enten slet ikke evalueres eller evalueres af de selvsamme mennesker, der har ansøgt om og fået del i midlerne.

Ifølge Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder med ekspertise i integration i Rockwool Fondens Forskningsenhed, er det problematisk.

- Hvis kommunerne selv skal blive klogere på, om de uddelte integrationsmidler er fornuftigt anvendt, er det en meget løs tilgang, at dem, der modtager pengene, selv skal krydse af, hvordan det er gået. Hvis du er involveret i og har været med til at udvikle en indsats og gerne vil have penge en anden gang, er der ikke incitamentet til at svare, at det er gået skidt, siger Jacob Nielsen Arendt til Berlingske.

Gruppen af projekter, der evaluerer sig selv eller slet ikke evalueres, er en mindre del af den samlede integrationsindsats, de såkaldte §18-midler, der uddeles til frivillige foreninger, men der er stadig tale om en indsats til flere millioner kroner.

I Københavns Kommune blev der i 2017 uddelt omkring 2,7 mio. kr. via den såkaldte §18-pulje til frivillige foreninger og initiativer øremærket integration, mens der i Odense var tale om ca. 1,9 mio. kr.

I København bekræfter socialforvaltningen, at §18-støttede initiativer alene evalueres gennem de skemaer, initiativtagerne selv udfylder.
Socialborgmester i København Jesper Christensen (S) peger på, at formålet med §18 er at støtte frivilligt socialt arbejde.

- Det er altid en balance, hvor meget man skal bruge på kontrol og evaluering. Jeg ville være ked af, hvis man foldede et stort offentligt bureaukrati ned over det. Vores politiske sigte med midlerne er i høj grad at engagere borgerne i at deltage i det frivillige sociale arbejde. Det er jo også det, vi i kommunerne får de her penge til. Det er ikke til store, evidensbaserede programmer. Tværtimod.

Der er ryddet op allerede
I såvel Københavns Kommune som Odense Kommune hedder det, at man allerede har ryddet op.

- Vi har netop skåret ind og har sagt, at vi gerne vil have færre projekter og en mere strategisk indsats og færre mindre projekter, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Mia Nyegaard (R), der tiltrådte i oktober.

- Jeg har svært ved at forholde mig til, hvad man har gjort bagudrettet. Men jeg kan bare sige, at vi evaluerer alle de projekter, vi har kørende her i forvaltningen.

I Odense Kommune fortæller koncernchef Hanne Sørud fra beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, at der allerede er 'skåret godt ind til benet':

- Vi lavede en kæmpe turnaround for et år siden, og der røg en del fancy indsatser ud af huset. Nu fokuserer vi på det, vi ved, virker, lyder det til Berlingske.

rp