Mindre bureaukrati og mere dialog virkede
Det lykkedes de tre kommuner at hjælpe udsatte børn ved at slippe for noget bureaukrati og i højere grad bruge tid på dialog med familien.
Foto: Mads Jensen, Ritzau Scanpix (modelfoto)

Frikommuneforsøg:
Mindre bureaukrati og mere dialog virkede

Et frikommuneforsøg gav socialrådgivere bedre tid til at hjælpe udsatte børn og deres familier, viser evaluering.

GLADSAXE / GULDBORGSUND / IKAST-BRANDE: Det kan godt lade sig gøre at afbureaukratisere det børnesociale arbejde i kommunerne, så socialrådgiverne kan bruge meget mere af deres tid på at hjælpe udsatte børn og familier frem for at bruge tiden på dokumentation.

Det viser et fælles frikommuneforsøg fra 2016-2020 i Gladsaxe, Guldborgsund og Ikast-Brande ifølge en evaluering fra Vive, som netop er udgivet. 

De tre kommuner blev undtaget fra en række paragraffer i serviceloven. Fx kunne det omfattende og tidskrævende arbejde med børnefaglige undersøgelser erstattes af helt korte, socialfaglige vurderinger på en-to sider. I stedet blev der tid til hurtig og tæt dialog mellem forvaltning og familie. 

Samtidig har de tre kommuner arbejdet med at udvikle den faglige arbejdskultur i forvaltningen, fx med sagsbehandlingstilgangen "signs of safety", hvor man har forsøgt at inddrage familien mere i at finde løsninger på problemerne.

Positive tegn

Evalueringen peger overordnet på, at der er mange tegn på positive virkninger i børnefrikommuneforsøget:

  • Kommunerne lykkes med at få omlagt rådgivernes arbejde fra primært administration til tættere og hyppigere dialog med familierne.
  • Vejen fra bekymring til indsats er kortere, så problemerne ikke når at udvikle sig så meget, da der sættes ind betragteligt hurtigere end før.
  • De nye mødeformer med involvering af netværk og samarbejdspartnere ser ud til at medvirke positivt både til inddragelse af barn og familie og til at skabe fælles opbakning bag og tidlig koordinering af indsatser.
  • Familierne er glade for den mere kortfattede skriftlige kommunikation og for den overskuelige dialog på netværksmøder på tværs af mange involverede parter, der skaber transparens.
  • Mange familier føler sig inddraget og tager medejerskab for løsning af udfordringerne.
  • Rådgiverne oplever, at børnene får en stærkere stemme, og at de bliver inddraget på nye måder, der passer bedre til børns forudsætninger.

Undervejs i forsøget er det lykkedes at få nedsat det antal dage, der går fra underretning til beslutning i en sag, fra i gennemsnit 111 til 49 dage. Ligeledes er antallet af dage fra beslutning til iværksættelse faldet fra 32 til 22.

Rapporten understreger dog, at det ikke kun er fritagelsen for regler, der spiller ind i de positive resultater, men også samspillet med andre lokale udviklingstiltag, der har skabt forandring.

"Fritagelserne har givet en administrativ lettelse, men kan ikke stå alene, hvis man som kommune ønsker at bevæge sig i samme retning som børne-frikommunerne med et hurtigere, mere fleksibelt og mere familieorienteret socialt arbejde," står der i rapporten.

Læs hele Vives evaluering her.