dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Mindreårige på asylcentre må igen bo med ægtefæller

Regeringens beslutning om at adskille ægtepar, hvor den ene er mindreårig, er i strid med konventioner
28. SEP 2016 6.29

Det var i visse tilfælde i strid med flere internationale konventioner, da udlændingeminister Inger Støjberg (V) i februar besluttede at adskille ægtepar på landets asylcentre, hvis den ene part var mindreårig. Derfor får parrene nu lov til at flytte sammen igen, oplyser Udlændingestyrelsen ifølge Metroxpress.

- I nogle af disse sager er det vurderet, at det ikke vil være foreneligt med Danmarks internationale forpligtelser at opretholde den separate indkvartering, hvorfor disse par har fået tilbud om at blive indkvarteret sammen, hedder det ifølge avisen i et svar til Alternativets integrationsordfører Josephine Fock.

Det fremgår af Udlændingestyrelsens nye regler for indkvartering af par, hvor en af ægtefællerne er mindreårig på asylcentrene, at mindreårige ægtefæller eller samlevere som overvejende hovedregel skal bo hver for sig, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.

Siden februar har asylansøgere under 18 år ikke kunnet bo sammen med deres ældre ægtefælle eller samlever på danske asylcentre. Folketingets Ombudsmand blev inddraget i sagen, da han i marts modtog en klage fra et syrisk ægtepar, en 17-årig gravid kvinde og hendes 26-årige mand, der var blevet adskilt og placeret på to forskellige asylcentre.

Det har ikke været muligt for avisen at få en kommentar fra Inger Støjberg. De Konservatives udlændingeordfører Naser Khader (K) mener at hun 'underminerer et flertal i Folketinget' fordi hun 'bøjer sig for internationale konventioner ved at lade par flytte sammen igen', siger han til Metroxpress.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/mindrearige-pa-asylcentre-ma-igen-bo-med-aegtefaeller

GDPR