dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Minister ind i sag om handicapfirmaer

Der ligger organiseret svig bag konkurs i Activ Handiservice. Branchen døjer med tvivlsomme sager, og EL vil nu have ministeren på banen

Berlingske og Radio24syv kunne i går berette om, hvordan det private handicaphjælperfirma Activ Handiservice kort før sin konkurs – der opstod blot fire måneder efter oprettelsen – overførte knap to millioner kroner, der blev brugt til køb af guldbarrer, og som efterfølgende blev ført ud af landet. Pengene skulle være brugt på handicaphjælp til blandt andet at lønne de handicappede menneskers hjælpere.

Det er BPA-ordningen – Borgerstyret Personlig Assistance – der gør det muligt for handicappede mennesker selv at vælge, hvilke firmaer de vil have til at stå for deres hjælp. De private firmaer håndterer den juridiske og lønmæssige del, der angår hjælperne, og firmaerne får i den forbindelse overført løn til hjælperne fra kommunerne.

BPA-ordningen er blevet kaldt handicap-politikkens kronjuvel, men bagsiden er ifølge udviklingschef i Muskelsvindsfonden Jørgen Lenger, at 'det er en fuldstændig ureguleret branche, og der er åbnet op for enhver lykkeridder, som vil ind og score nogle hurtige penge'. Der udtaler han til Berlingske.

EL ønsker regulering
Historien om Activ Handiservice får nu Enhedslistens handicapordfører Stine Brix til at reagere.
- Socialministeren har et ansvar for at rydde op blandt de virksomheder, der tilbyder handicaphjælp. Det er desværre ikke første gang, at vi hører om firmaer, som udnytter hjælperordningen til at score nogle hurtige penge. Vi har brug for en hovedrengøring, som kan luge de private firmaer, som snyder, siger hun i en pressemeddelelse og fortsætter:
- I dag er området overhovedet ikke reguleret. Vi har brug for en godkendelsesordning, hvor de foreninger eller private hjælperfirmer, som har styr på opgaven, kan blive godkendt og andre, som snyder, kan blive sorteret fra. Det bør også være et krav, at handicaphjælp kun kan udføres af virksomheder, som har tiltrådt handicaphjælper-overenskomsten.

Stine Brix understreger, at socialminister Karen Hækkerup (S) for over et halvt år siden lovede, at hun ville kigge på en godkendelsesordning af handicaphjælperfirmaer.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/minister-ind-i-sag-om-handicapfirmaer

GDPR