Da Styrelsen for Samfundssikkerhed i oktober udstedte nye anbefalinger til kommunernes beredskab for sårbare borgere, blev tre døgn gjort til pejlemærket for, hvor længe kommunerne skal kunne opretholde kritiske funktioner under en krise. Men hvem har ansvaret på krisens fjerde døgn?
Ifølge beredskabsminister Torsten Schack Pedersen (V) er baggrunden for de tre døgn “den samme betragtning, som ligger bag anbefalingerne til os alle sammen”, ligesom de følger EU’s beredskabsstrategi.
- Jo flere – både borgere og institutioner – der kan klare sig selv i tre døgn, jo mere målrettet kan myndighederne bruge deres ressourcer, siger ministeren til DK Nyt.
Hvilke myndigheder, der træder til, er dog endnu uklart, da “det afhænger af krisens karakter.”
- Kommunerne har ansvaret for deres beredskab – både til hverdag og i krisetid. Men hvis en krise bliver længerevarende, kræver det selvfølgelig en bredere indsats på tværs af samfundet, siger han og peger bl.a. på erfaringerne fra coronakrisen.
- Jeg kan ikke sige, at det er myndighed X, Y og Z, der træder til. Det afhænger helt konkret af, hvad det er for en krisesituation.
Har staten et medansvar, hvis en krise i en kommune varer længere end tre døgn?
- Kommunerne har ansvaret for deres beredskabsplaner og for at kunne håndtere opgaven – både til hverdag og i krisetid, uanset om krisen varer 24, 72 timer eller længere, siger han.
Sagen kort
Tilbage i marts kunne DK Nyt på baggrund af egne undersøgelser beskrive, at kun hver tredje kommune stod klar med et tredages nødberedskab til sårbare borgere på kommunens døgninstitutioner, plejehjem og bosteder. Af undersøgelsen fremgik det desuden, at flere kommuner afventede nationale retningslinjer fra staten. Også KL har siden foråret efterspurgt nationale retningslinjer og er i mellemtiden kommet med sine egne anbefalinger til kommunerne.
Forsker i beredskab og samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg kaldte det "et rigtig dårligt tegn", at kommunerne håndterede beredskabsopgaven så forskelligt, og påpegede, at serviceniveauet under en krise ikke bør afhænge af, hvor i landet man bor.
I oktober - godt syv måneder efter DK Nyts undersøgelse - præsenterede Beredskabsministeriet nationale anbefalinger for kommunernes beredskab for sårbare borgere. Og selvom de ifølge eksperter er et skridt i den rigtige retning, følger der stadig ikke midler med til opgaven.
I et skriftligt svar til DK Nyt skriver Johannes Lundsfryd Jensen (S), formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, at det vil betyde, at ikke alle kommuner får mulighed for at følge anbefalingerne helt til dørs.
Også Kurt Houlberg, professor og forsker i kommunal økonomi på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, har peget på, at det ville give mening, hvis kommunerne fik flere midler til beredskabet.
En gennemgang af kommunernes budgetter for 2026 viser, at minimum 20 kommuner har sat fokus på nødberedskabet til sårbare borgere i de kommende år.
Ansvar på ubestemt tid
Ordlyden er den samme, hvis man spørger forsker og ekspert i samfundssikkerhed Rasmus Dahlberg. Han kalder anbefalingerne et nyttigt værktøj, men advarer mod at se dem som et juridisk fripas:
- Loven er ikke ændret, og den siger stadig, at det i sidste ende er kommunalbestyrelsens ansvar at tage vare på borgerne under en krise. Når de tre døgn er gået, er ansvaret derfor stadig kommunens, siger han til DK Nyt og supplerer:
- Hvis der kommer en krise, der varer to uger, kan kommunerne ikke bagefter sige, at de er ansvarsfri, fordi de gjorde det, der stod i anbefalingerne.
Forklaringen ligger i det danske krisestyringssystem, hvor det såkaldte sektoransvarsprincip betyder, at den myndighed, der har ansvaret til daglig, også har det under en krise.
For kommunerne betyder det helt konkret, at 72-timersrammen ikke ændrer på deres forpligtelser, men giver en fælles reference, hvorfra planlægningen kan tage afsæt.
- Det giver mening at være forberedt på tre døgn, da det trods alt er bedre end ingenting. Men det flytter ikke noget ved det formelle ansvar, fastslår Rasmus Dahlberg.
Af samme grund opfordrer han kommunerne til at læse anbefalingerne med lovgivningen ved hånden.
- Sundhedsloven, ældreloven og beredskabsloven skal ligge ved siden af, siger han.
Det understøtter også ministeriets egne formuleringer: Planlægningen skal ikke stå alene, men ses som et supplement til eksisterende indsatser og forstås inden for rammerne af den gældende lovgivning og sektoransvarsprincippet.
Eksisterende lovgivning
- Beredskabslovens § 24-27 fastslår, at kommuner og regioner skal kunne videreføre samfundets funktioner under kriser, mens de enkelte ministre har ansvar for beredskabsplaner på egne områder. Ministeren for samfundssikkerhed koordinerer indsatsen og kan fastsætte retningslinjer for kommunernes og regionernes planlægning.
- Sundhedslovens § 210 pålægger regioner og kommuner at sikre nødvendig behandling ved ulykker, katastrofer og krigshandlinger.
- Vandforsyningslovens § 64 b forpligter kommunerne til at sikre og opretholde adgangen til drikkevand for sårbare borgere.
Kilde: Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
