Med de nye anbefalinger til kommunernes beredskab for sårbare borgere lander der en masse nye opgaver på kommunernes bord, men ingen ekstra ressourcer.
Der er dog fokus på at sende flere penge i retning af det samlede beredskab i Finansloven 2026.
Her fremgår det, at der afsættes 500 mio. kr. årligt i 2026 til 2029 til “en ramme til at styrke samfundssikkerheden og beredskabet. Rammen vil blive udmøntet, så der opnås mest mulig effekt på samfundssikkerheds- og beredskabsområdet.”
Kurt Houlberg, professor på Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er ikke i tvivl om, at det ville give mening, hvis kommunerne fik del i nogle af disse millioner.
- Når kommunerne skal løfte en større del af vores beredskabsopgaver, ikke kun i forhold til de sårbare borgere, men generelt, så vil det give mening, at de også får nogle midler til det, siger han til DK Nyt og fortsætter:
- Det kan meget vel være en del af de videre forhandlinger, at nogle af de nuværende anbefalinger kan blive til krav til kommunerne. I forlængelse heraf kan kommunerne få del i nogle af de midler, som man forventer at bruge på beredskab i de kommende år.
Økonomisk pres
Hvis kommunerne vælger at indføre de nye anbefalinger, vil de skulle prioritere mellem opgaverne, fordi det lægger et pres på kommunernes økonomi, forklarer Kurt Houlberg.
Kommunerne skal bruge flere ressourcer, ikke blot penge, men også administrative ressourcer, på beredskabsområdet, og det vil i en eller anden udstrækning have en afsmittende betydning for, hvor mange ressourcer man har til andre opgaver. Derudover vil der også være forskel på, hvor mange ressourcer forskellige kommuner har til at prioritere beredskabet.
- Både små kommuner og kommuner, som er økonomisk pressede, kan godt komme i en situation, hvor det her bliver en større belastning for deres økonomi, men også for deres administrative medarbejdere, sammenlignet med større og mere velstående kommuner, forklarer han.
Frihed eller krav
Fordi der blot er tale om anbefalinger, følger der ikke automatisk penge med, hvilket der ville gøre, hvis ministeriet stillede et krav om et minimumsberedskab i kommunerne.
Anbefalinger betyder bl.a., at kommunerne har større frihedsgrader til selv at beslutte, hvordan de vil prioritere, hvilket kan være positivt.
- Hvis man stillede et krav, kan der være lokale forskelle mellem kommunerne, der gør, at et minimumskrav vil være overkill i forhold til de lokale behov i nogle kommuner, mens det i andre kommuner kunne være langt fra tilstrækkeligt, forklarer Kurt Houlberg, og tilføjer:
- For eksempel kan der være variationer i, hvor mange sårbare borgere der er i de forskellige kommuner, og hvis man har et minimumskrav til en type beredskab, uafhængigt af hvor mange sårbare borgere der er i en kommune, vil det ramme kommunerne meget forskelligt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
