

AALBORG: Der skal være én samlet indgang til kommunen, og den skal bemandes af engelsktalende medarbejdere. Det er en nøglefaktor for succes, hvis kommunerne vil tiltrække udenlandske virksomheder og nye arbejdspladser.
Det var der hurtig enighed om på KL's jobcamp i Aalborg, da handels- og investeringsminister Pia Dyhr Olsen (SF), borgmester Carsten Kissmeyer (V) Ikast-Brande Kommune og direktør Jan Kjærsgaard, Siemens Windpower, skulle forklare forsamlingen, hvad der skal til for at tiltrække udenlandske investeringer.
Rådet til kommunerne om at være klar til at kommunikere på engelsk fremgår også af KL's 'Anbefalinger til kommunalt beredskab ved tiltrækning og fastholdelse af udenlandske virksomheder i Danmark' og af udenrigsministeriets 'Håndbog i kommunal investeringsfremme'.
På konferencen i Aalborg lagde Pia Dyhr Olsen ud med at fortælle, at udenlandske virksomheder kun udgør én procent af virksomhederne i Danmark, men står for 20 procent af arbejdspladserne og 27 procent af eksporten fra Danmark. Men det kniber med at tiltrække flere udenlandske investeringer er stagneret og på niveau som i 2007. Derfor skal der gøres en forstærket indsats, hvis ikke andre lande skal snuppe de udenlandske virksomheder.
Ikast-Brande er flere år i træk blevet placeret helt i top i Dansk Industris undersøgelse af erhvervsklimaet, og borgmester Carsten Kissmeyer fortalte, at det går så godt med at tiltrække nye arbejdspladser, blandt andet fordi kommunen nedsætter en task force med embedsmænd, politikere og eksterne eksperter og interessenter, når der forhandles med en virksomhed om at etablere sig i området. Det gælder både udenlandske og danske virksomheder.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.