Socialtilsyn Hovedstaden, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk) frifindes i sag om krænkelser på Havregården Lille Kost- og Dagskole. Det oplyser Retten på Frederiksberg, der mandag har afsagt dom i sagen, til Ritzau.
18 tidligere elever på kostskolen havde sagsøgt de tre myndigheder for ikke at gribe ind og forhindre krænkelser, mens de var anbragt på skolen. Derfor krævede de godtgørelse for i alt knap 5,5 millioner kroner - svarende til 300.000 kroner per person.
Skolen lukkede i 2020, efter at det kom frem, at eleverne på kostskolen blandt andet havde været udsat for seksuelle overgreb eleverne imellem, fysisk og psykisk vold, selvskadende adfærd, selvmordsforsøg og et stort forbrug af alkohol og stoffer. Det er ikke første gang, at sager fra Havregården ender i retten. Tidligere byrådsmedlem i Gribskov og forhenværende forstander Morten Ulrik Jørgensen blev i 2022 frifundet for ulovlig tvang mod en af eleverne på kostskolen.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.