dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Når bedstemor skal støttes i at afvise en ustabil far

80 mio. kr. skal styrke plejefamilieområdet til gavn for anbragte børn: Stærkere lov, ret til råd og vejledning samt nye ledernetværk
6. NOV 2014 14.21

Andelen af børn, der bliver anbragt i plejefamilier, er større i dag end for bare få år siden. Det har øget presset på plejefamilier, da de nu modtager børn med mere komplekse problemer end tidligere. Den udvikling kræver en øget indsats for at sikre børnenes tarv. Derfor sætter socialministeren og satspuljepartierne nu ind med et samlet initiativ på området.

- Jeg er særligt glad for, at vi nu giver ret til mere støtte i netværksanbringelser, hvor barnet bor hos fx bedstemor. Når barnet bor hos sin familie, og ikke hos fremmede, føler det sig mere som alle andre børn. Derfor er det afgørende, at man som bedstemor kan få støtte til de svære valg; som fx at afvise en ustabil far, der kommer uanmeldt på besøg til skade for barnet. Det er ekstra svært, når barnets far samtidig er ens søn. Aftalen giver nu mulighed for, at bedstemor kan hjælp og rådgivning om, hvordan hun håndterer de situationer, siger socialminister Manu Sareen (R).

Aftalen sætter ind på tre hovedområder:

For det første styrker aftalen stabilitet i anbringelsen. Det sker blandt andet ved at styrke lovgivningen, så anbragte børn kun kan flyttes mellem anbringelsessteder mod deres vilje, hvis det er helt afgørende for deres trivsel.

For det andet styrker aftalen netværksplejefamilier ved at give dem ret til mere råd og vejledning under anbringelsen.

Og for det tredje styrker aftalen det faglige miljø omkring plejefamilier gennem et nyt netværk for kommunernes ledere på plejefamilieområdet, så de lærer af hinandens gode idéer. Plejefamilieområdet får på den måde et løft hele vejen rundt.

- Der er nogle kommuner, der er utroligt dygtige til at arbejde med deres plejefamilier, så både barn, plejefamilie og kommune får det allerbedste ud af anbringelsen. Og den viden får vi nu sat i spil gennem det netværk, vi opretter. For når kommunerne sætter sig sammen, giver det en rigtig god mulighed for at sætte fælles retning for en videreudvikling af området, siger Sareen.

Det samlede initiativ understøtter således også regeringens sociale 2020-mål om kontinuitet i anbringelsen.


Knap 6.800 børn og unge er anbragt i plejefamilier, hvilket svarer til over halvdelen af alle anbragte børn og unge.
Der er med satspuljeaftalen for 2015 afsat 80,7 mio. kr. over fire år til initiativet 'Styrkelse af plejefamilieområdet'.

En del af baggrunden for initiativet er Ankestyrelsens rapport fra 2014 om plejefamilieområdet.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/naar-bedstemor-skal-stoettes-i-at-afvise-en-ustabil-far

GDPR