JAMMERBUGT: Jesper Ildal Djørup er blevet ansat som ny chef for Familie og Forebyggelse i Jammerbugt Kommune med start 1. maj. Han skal i sin nye chefstilling sidde med ansvaret for afdelingernes faglighed og det tværfaglige samarbejde med fokus på kommunens børn, unge og familiers forudsætninger for trivsel og læring.
Den nye chef kommer til kommunen med flere års erfaring inden for børne- og familieområdet. Senest har han haft stillingen som chef for socialområdet i Ankestyrelsen og har tidligere været kontorchef i både Aalborg Kommune og Statsforvaltningen.
Jesper Ildal Djørup er uddannet erhvervsjurist fra Aalborg Universitet, hvorfra han senere også har taget en Master of Public Governance. Han bor i Aalborg med sin kone Vita og deres tre døtre.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.