Det omdiskuterede private bosted Hjertehusene på Fyn er blevet ekskluderet af Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS). Det skriver TV2 Fyn i samarbejde med Fyens Stiftstidende.
Socialtilsynet besluttede i oktober sidste år at trække Hjertehusenes godkendelse. Det skyldtes konstateret mistrivsel på flere afdelinger, uuddannede medarbejdere og dømte personer blandt medarbejderne.
Flere medier kunne desuden berette, at socialtilsynet så sig nødsaget til at advare politiet om, at den bedrageridømte Johnny Hast Hansen, som har været omtalt i dokumentaren Den Sorte Svane, var involveret i botilbuddet Hjertehusene, der er ejet og indtil efteråret var ledet af hans søster Lene Hast Møllegaard.
Hjertehusenes nye direktør Stine Huniche Andersen er uforstående overfor eksklusionen:
- Vi er uforstående overfor beslutningen og meget ærgerlige over det netop på et tidspunkt, hvor vi havde allermest brug for deres støtte og hjælp som brancheforening, siger hun til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
Mads Roke Clausen, der er direktør i Landsorganisationen for sociale tilbud, forklarer, at medlemmerne i foreningen skal leve op til et etisk forventningskatalog på ti punkter for at være medlem.
Hjertehusene samarbejder med Odense, Nyborg, Svendborg, Assens, Billund, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Næstved kommuner.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.








