For første gang siden 2007 har et politisk flertal nu indgået en rammeaftale for handicapområdet med 25 initiativer.
Her er målet, at kommunerne skal reducere deres udgifter, fordi "udgifterne forbundet med bureaukrati og administration er uforholdsmæssigt store i forhold til den kvalitet, som borgeren oplever", som det hedder. Aftalen indeholder dermed ikke nye penge, men skal frigøre midler til kommunerne på handicapområdet.
Bag aftalen står regeringen med social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i spidsen samt Liberal Alliance, De Radikale og De Konservative.
- I dag skriver vi et helt nyt kapitel i dansk handicappolitik, siger Pernille Rosenkrantz-Theil i en pressemeddelelse.
- Det er på høje tid at sætte en retning, så vi på det her område nu og i fremtiden går mod forudsigelighed, mindre meningsløs visitation og større tryghed for mennesker med handicap og deres familier.
Kommunernes udgifter
Udgifterne er gennem en årrække steget markant på området. I perioden 2018 til 2022 er udgifterne steget fra 55,2 milliarder kroner til 59,7 milliarder kroner hos kommunerne.
Hvor meget aftalepartierne gerne vil reducere udgifterne med, fremgår ikke af aftaleteksten.
- Vi har ikke sat noget måltal på, og det er faktisk helt med vilje. Vi vil ikke risikere, at der bliver reduceret på alt muligt andet, end det der er aftalt, siger Pernille Rosenkrantz-Theil på et pressemøde.
Strukturelle problemer
Der er tale om strukturelle problemer, der skal løses, lyder det i aftaleteksten.
- Det kommer til udtryk ved, at kommunerne oplever et stigende udgiftspres, mens borgere med handicap oplever, at kvaliteten i indsatserne, retssikkerheden og tilliden til kommunerne er under pres. Der bruges med andre ord flere penge - uden borgerne oplever en velfærdsforbedring, står der.
Pernille Rosenkrantz-Theil siger, at der både kan spares penge og styrke kvaliteten, fordi "vi i dag bruger pengene fuldstændig uhensigtsmæssigt på det her område".
Ingen penge
Det gennemgående fokus i aftalen på, at de nye initiativer ikke må øge udgifterne til området, møder både bekymring og kritik.
Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og SF forlod alle forhandlingerne, fordi de ikke ville være med på præmissen om, at der skal spares penge.
Eksempelvis siger handicapordfører Charlotte Broman Mølbæk (SF) i en skriftlig kommentar, at med aftalen kommer "økonomi før mennesker". Hos brancheorganisationen Danske Handicaporganisationer frygter formand Thorkild Olesen også besparelserne.
- Der er uden tvivl steder, hvor man kan bruge pengene klogere end i dag og dermed skabe bedre forhold for mennesker med handicap. Men det er hverken til gavn for borgere eller kommunens økonomi at have et så stort fokus på kortsigtede besparelser, siger Thorkild Olesen i en skriftlig kommentar.
Han mener dog videre, at nogle af de nye initiativer ”kan føre til forbedringer for mennesker med handicap”.
25 initiativer
Blandt de 25 initiativer er eksempelvis en lettere adgang til hjælpemidler. Det skal ske ved, at der udarbejdes en positivliste over ”almindelige og basale hjælpemidler”, der skal kunne udleveres uden forudgående visitation.
Der varsles også indførsel af uddannelseskrav for personale på de sikrede institutioner, og så skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan flere mennesker med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet.
I forhandlingerne om den nye aftale har regeringens ønske om at udvide brugen af magtanvendelser over for personer med udviklingshandicap været omdiskuteret.
Med aftalen er flere af udvidelserne fra regeringens udspil fjernet. Det gælder eksempelvis en mulighed for at låse beboere på botilbud, der er til fare for sig selv eller andre, inde i egen bolig i op til ti timer i døgnet.
12 temaer danner rammen om aftalen, der kan ses her. Læs om nogle af temaerne herunder i faktaboksen.
12 temaer i aftalen - bl.a.
- Lettere adgang til hjælpemidler:
Sagsbehandlingstiden for borgere, der har brug for hjælpemidler som blindestok eller badestol, kan i dag være for lang. Reglerne og systemet skal forenkles, så basale og almindelige hjælpemidler, kan udleveres uden visitation.
- Mere uddannet personale:
I dag har kun omkring halvdelen af medarbejderne på bo- og døgntilbud en relevant uddannelse. Derfor vil aftalepartierne indføre uddannelseskrav på de sikrede institutioner, ligesom der på længere sigt undersøges yderligere relevante kompetence- eller uddannelsesinitiativer for institutioner generelt på det specialiserede socialområde.
- Penge skal bruges på mennesker:
Ressourcerne på området skal bruges bedre. Kommuner oplever et stigende udgiftspres. Aftalepartierne vil ændre rammerne, som kommunerne og medarbejderne opererer under som følge af rigide regler, hvor udgifterne forbundet med bureaukrati og administration er uforholdsmæssige store i forhold til den kvalitet, som borgeren oplever.
- Ændring af reglerne for magtanvendelse:
Aftalepartierne er blevet enige om nye regler for magtanvendelse. De nye regler skal beskytte medarbejderne bedre og sørge for, at der ikke bruges uanede mængder af tid på registreringer.
- Faglighed og viden:
En ny specialeplan på den højt specialiserede del af handicapområdet skal styrke kvaliteten. Det skal ske ved at samle fælles faglighed i form af eksisterende viden, kompetencer og indsatser.
Kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
