dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Ny uro om Vejle Handicapcenter

Kommunen advarer afgået bestyrelse: I står med det økonomiske ansvar ved en lukning

VEJLE: I den seneste uges tid har Vejle Handicapcenter levet en urolig tilværelse. Først erklæres ansættelsen af Christa Laursen som daglig leder ulovlig af Vejle Kommune. Siden trækker bestyrelsen i den selvejende institution sig. Men sagen slutter ikke der, skriver vejle.lokalavisen.dk.

I et brev til de afgåede bestyrelsesmedlemmer skriver kommunen, at bestyrelsens afgang vil føre til en øjeblikkelig lukning af centret. Samt at de afgåede bestyrelsesmedlemmer vil stå økonomisk til ansvar for de udgifter, der måtte følge.

- Bestyrelsens medlemmer må forvente at blive mødt med erstatningskrav fra bl.a. institutionens kreditorer, hvis bestyrelsen forsat undlader at varetage institutionens drift - og derved påfører institutionen tab, skriver velfærdsdirektør Kirsten Tønnesen.

Bestyrelse lader sig ikke skræmme
Dermed kan bestyrelsesmedlemmerne stå med ansvaret for at betale lønninger, husleje og så videre.

Men truslen preller af på de afgåede bestyrelsesmedlemmer. I hvert fald skriver Jens Bork tilbage til Kirsten Tønnesen:

- Bestyrelsen genoptager sit virke i samme øjeblik, Vejle Kommune viser sig samarbejdsvillig og accepterer de beslutninger, vi som selvejende institution tager, skriver han med henvisning til beslutningen om at ansætte Christa Laursen som daglig leder.

I svaret understreger Jens Bork, at han opfatter kommunen som ansvarlig for sammenbruddet.
- Siden første august har I chikaneret os og gjort det umuligt for os at drive Vejle Handicapcenter på fornuftig vis, skriver han.

 

 

kil

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/ny-uro-om-vejle-handicapcenter

GDPR