Repræsentanter for lønmodtagere og arbejdsgivere i det offentlige skal de kommende dage udveksle deres ønskelister til nye forhandlinger om løn og arbejdsvilkår. Det bliver startskuddet til nogle svære måneder ved forhandlingsbordene. Det vurderer Henning Jørgensen, Aalborg Universitet.
- Der er ganske stor risiko for, at det kan ende med en konflikt, som linjerne er trukket op lige nu. Der skal virkelig flyttes nogle hegnspæle på begge sider, hvis det ikke skal ende med et regeringsindgreb, siger han.
Tirsdag indledes forhandlinger for alvor, når parterne på det kommunale og regionale område udveksler krav. Fredag følger udveksling af krav på statens område.
Også forskningsleder Mikkel Mailand, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, vurderer, at der venter vanskelige forhandlinger.
- Men man skal også huske, at den fase vi er i nu op til selve forhandlingerne, er der, hvor man markerer hårdt og positionerer sig. Så selv om det kan se meget svært ud nu, er det ikke det samme som, at det er umuligt at nå frem til et forlig, siger han.
Løn, pauser og lærertid
Især tre temaer tegner til at gøre det svært for forhandlerne at nå hinanden. Det handler om, hvor meget lønnen skal stige, statsansattes ret til at holde betalt frokostpause og lærernes arbejdstid.
På det kommunale område har lærerne stillet krav om en ny arbejdstidsaftale, fordi deres arbejdstid fortsat er reguleret af lov efter et regeringsindgreb i 2013. De andre organisationer bakker op om kravet.
De vil ikke for alvor forhandle med arbejdsgiverne, før der er udsigt til en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
- Det sker, fordi organisationerne vil understrege, at den danske model bygger på aftaler og ikke politikere, der bestemmer, siger Henning Jørgensen.
På det statslige område er der en strid om, hvorvidt betalt frokostpause er en del af overenskomsten eller et gode, som arbejdsgiverne lokalt kan opsige. Det kommer efter længere periode med dårligt samarbejdsklima.
Selv om det alt i alt ser svært ud, kan det meget vel være, at det ender med smalle forlig.
- Man kan frygte, at der ikke bliver tid til at forhandle så meget andet end de her store knaster, fordi de er så vanskelige. Der kan være en lang række emner, som man ikke når at gå ind i, siger Mikkel Mailand.
Det kunne for eksempel være spørgsmålet om retten til barnets første sygedag, som blandt andet fagforbundet FOA har krævet.
Løn:
- Konflikten om løn handler om, hvorvidt de offentligt ansattes løn er steget mere end de privatansattes i kølvandet på finanskrisen.
- En reguleringsordning skal sikre, at de to gruppers løn skal stige i samme takt. Men arbejdsgiverne mener, at ansatte i kommuner, regioner og staten 'skylder' for tidligere lønstigning.
- På den baggrund fik de en ændring af reguleringsordningen - det såkaldte privatlønsværn – ind i overenskomsten i 2015. Lønmodtagerne vil nu meget gerne af med privatlønsværnet igen.
Frokostpause:
- Spørgsmålet om frokostpausen kommer efter en længere periode med dårligt samarbejdsklima mellem repræsentanter for lønmodtagere i staten og arbejdsgiverne i Moderniseringsstyrelsen.
- Lønmodtagerne mener, at retten til betalt frokostpause er en del af overenskomsten.
- Men i Moderniseringsstyrelsen mener man, at det blot har været kutyme på arbejdspladserne, og at den lokale ledelse dermed kan beslutte at afskaffe den betalte frokostpause.
Lærernes arbejdstid:
- Som det er i dag, er lærernes arbejdstid reguleret af en lov som følge af et politisk indgreb efter en længerevarende konflikt i 2013.
- Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2015 lykkedes det ikke lærerne og kommunerne at forhandle en aftale i hus om lærernes arbejdstid.
- Men forud for de kommende forhandlinger har organisationer på tværs af stat, kommuner og regioner gjort det klart, at de bakker op om lærernes krav om en ny arbejdstidsaftale.
- De vil ikke forhandle med arbejdsgiverne, før der er udsigt til, at lærerne kan få forhandlet en arbejdstidsaftale på plads.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
