Ombudsmanden: Langeland begik alvorlige fejl i børnesager
LANGELAND: Sagsbehandlingen er "samlet set meget beklagelig".
Sådan lyder ombudsmandens vurdering af tre sager, hvor Langeland Kommune traf beslutning om at hjemgive tre unge, der var anbragt uden for hjemmet.
Hvis en kommune vil hjemgive et anbragt barn til forældrene, skal kommunen sikre sig, at det er den rigtige løsning for barnet. Derfor skal kommunen først holde en børnesamtale med barnet og udarbejde en handleplan for barnets fremtid og derefter meddele barnet over 12 år en afgørelse med begrundelse og klagevejledning.
Men i flere tilfælde har Langeland Kommune ikke levet op til disse grundlæggende krav, konstaterer Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger.
Han giver nu kommunen en frist på seks uger til at redegøre for, hvordan kommunen fremover vil sikre sig, at hjemgivelsessager bliver behandlet i overensstemmelse med lovgivningen.
- Anbragte børn og unge har ikke altid den samme støtte fra forældre og familie som andre børn. De kan endda ofte befinde sig i en loyalitetskonflikt i forhold til forældrene. Derfor er det helt afgørende, at kommunerne lever op til reglerne, inden de beslutter sig for at hjemgive et barn eller en ung, siger han.
Børn måtte genanbringes
Ombudsmanden blev opmærksom på problemet i forbindelse med medieomtale af, at kommunen måtte genanbringe børn, der først var hjemgivet. Eksemplerne var dog af ældre dato, og ombudsmanden bad derfor om at modtage materiale fra de tre sager om hjemgivelse, som kommunen havde behandlet i 2019.
Samtidig blev kommunen bedt om at svare på en række spørgsmål om sagerne og oplyse, hvordan kommunen generelt behandler sager om hjemgivelse.
Fejlene i de tre sager og kommunens svar på spørgsmålene får nu ombudsmanden til at udtrykke en ”vis bekymring” for kommunens generelle håndtering af sager om hjemgivelse.
Ombudsmanden skriver desuden, at han i sin undersøgelse ikke har vurderet, om det var korrekt, at Langeland Kommune hjemgav de tre unge. Det skyldes blandt andet, at en kvalificeret bedømmelse heraf forudsætter fagkundskab af eksempelvis socialfaglig, lægefaglig, psykologisk eller pædagogisk art, som ombudsmanden ikke har. Han har i undersøgelsen set på, om kravene til sagsbehandlingen er overholdt.
Læs ombudsmandens redegørelse her.
Det skal en kommune gøre før hjemgivelse:
- Revidere barnets handleplan. Formålet er at forhindre, at børn og unge hjemgives, før der er taget stilling til det videre forløb. En revision af handleplanen betyder, at der bliver lagt en plan for barnet/den unge, f.eks. vedrørende skolegang og fritidsaktiviteter. Handleplanen skal så vidt muligt revideres i samarbejde med barnet/den unge og forældremyndighedsindehaveren.
- Holde en børnesamtale. Formålet med samtalen er, at myndigheden får et førstehåndskendskab til barnet/den unge og dennes ønsker. Samtalen skal derfor sikre, at der bliver taget hensyn til barnets/den unges egen holdning.
- Meddele barnet eller den unge, der er over 12 år (ud over forældremyndighedsindehaveren) en afgørelse. Barnet eller den unge over 12 år og forældremyndighedsindehaveren kan indbringe kommunens afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode for Ankestyrelsen.
- Meddele afgørelsen til barnet eller den unge, der er over 12 år, skriftligt eller meget hurtigt efter bekræfte afgørelsen skriftligt. Efter ombudsmandens opfattelse følger det af god forvaltningsskik, at afgørelsen skal gives skriftligt til barnet over 12 år. Formålet er bl.a. at give barnet/den unge den bedste mulighed for at forstå afgørelsens konsekvenser og for at vurdere, om han eller hun bør udnytte sin klageret.
- Give en begrundelse. Kravet om en begrundelse giver en øget garanti for, at afgørelsen er rigtig, og at grundlaget for afgørelsen er sagligt og fyldestgørende. Begrundelsen kan endvidere være en hjælp til at kunne tage stilling til, om afgørelsen skal påklages.
- Orientere barnet om muligheden for at klage. En klage har opsættende virkning. Så barnet kan ikke hjemgives, mens klagen behandles.
- Orientere børn og unge-udvalget, hvis barnet er tvangsfjernet. Kommunens børn og unge-udvalg består af både en dommer og fagpersoner. Udvalget kan ikke gribe ind i enkeltsager om hjemgivelse, men udvalget (eller enkeltmedlemmer) kan reagere - f.eks. ved at underrette Ankestyrelsen, hvis der er tvivl om, hvorvidt en afgørelse lever op til loven.
ak
