dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Omstridt psykiater holdt praksis på hoteller og kroer

Arbejdsskadestyrelsen havde i 2009-2010 registreret 62 adresser på Piet Casier
16. SEP 2015 13.19

Hotel Kløver Es i Rødekro, Hotel Amerika i Hobro, Rold Gl. Kro og Hotel Ritz i Aarhus er nogle af de 25 danske hoteller og kroer, hvor den omstridte og i dag dømte speciallæge i psykiatri Piet Casier havde borgere til samtale, inden han stillede deres diagnoser og skrev speciallægeerklæringer. Det viser en aktindsigt som Fagbladet 3F har fået i, hvilke adresser Piet Casier opgav til Arbejdsskadestyrelsen, at han praktiserede fra.

I 2009-2010 havde Arbejdsskadestyrelsen registreret 62 adresser på Piet Casier. Hos Danske Patienter undrer man sig over, at Piet Casier fik lov til at have samtaler med borgere på hoteller og kroer.

- Det er ikke rimeligt for borgerne, at det er foregået på den måde. Og det virker underligt, at kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen fandt sig i det, siger formanden for Danske Patienter, Lars Engberg.

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab og overlæge på Psykiatrisk Center København, Torsten Bjørn Jacobsen, ønsker ikke at kommentere Piet Casiers praksis fra hoteller og kroer - eller om det er normalt, at psykiatere beder folk komme til samtale på hoteller og kroer.

Den undersøgende læge har ansvaret
- Det afgørende må være borgerens oplevelse og den lægefaglige kvalitet, frem for hvor en samtale er foregået. Og hvis borgerne har klaget eller haft dårlige oplevelser, kan man undre sig over, hvorfor de myndigheder, som har bestilt lægekonsulenten, ikke har reageret, siger Torben Bjørn Jacobsen til Fagbladet 3F.

Piet Casiers praksis førte til flere klager fra de berørte borgere. Præcis hvor mange, der klagede over hans undersøgelser på hoteller og kroer, er det ifølge kontorchef i Arbejdsskadestyrelsen, Merete Roos, i dag ikke muligt at opgøre. Men Piet Casiers praksis endte med at føre til en fyreseddel.

- Arbejdsskadestyrelsen ophørte med at bruge Piet Casier ved udgangen af 2011, blandt andet på grund af klager fra borgere over måden, som undersøgelserne foregik på. Det er vigtigt, at borgerne får en ordentlig behandling i forbindelse med speciallægeundersøgelser i arbejdsskadesage. Det er til enhver tid den undersøgende læge, der har ansvaret for, at undersøgelsen foregår på ansvarlig vis og under ansvarlige forhold, påpeger Merete Roos i et skriftlig svar til Fagbladet 3F, som forgæves forsøgt at få en kommentar fra Piet Casier.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/omstridt-psykiater-holdt-praksis-paa-hoteller-og-kroer

GDPR