dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

På kant med loven: Bjørneklo som nyttejob

Kommunerne har pligt til at fjerne bjørneklo fra offentlige arealer og derfor på kant med reglerne, når ledige i nyttejob bliver sat til at bekæmpe den giftige plante

KALUNDBORG / FAXE / NÆSTVED: Ifølge loven må nyttejobbere ikke udføre arbejdsopgaver, som andre ansatte i kommunen kunne udføre. Og Henning Jørgensen, professor i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet, mener at bekæmpelse af bjørneklo falder ind under den kategori:

- Det ligger klart uden for de opgaver, man kan sætte en nyttejobber til at løse, siger han.

Fagbladet 3F har gennemgået kommunernes beskrivelser af nyttejob. De afslører, at flere kommuner, blandt andet Kalundborg, Faxe og Næstved, sætter nyttejobbere til at fjerne bjørneklo.

Fagbladet 3F har indsamlet beskrivelser af nyttejob i 79 af landets 98 kommuner. Og resultatet viser, at mange steder er man på kant med loven, når det kommer til, hvilke typer opgaver, nyttejobbere udfører.

Gråzone
Næstved Kommune sender hver dag omkring ti nyttejobbere ud for at bekæmpe bjørneklo i Næstved og omegn. Men den opgave blev indtil for få år siden udført af specialarbejdere, fortæller tillidsrepræsentant i Vej og Park i Næstved Kommune Niels Ørby-Lieberkind.

- Da jeg startede i Næstved Kommune for seks år siden, var det en opgave, vi tog os af. Men med nedskæringer har vi måttet droppe det, siger han.

Formand for beskæftigelsesudvalget i Næstved og det lokale beskæftigelsesråd Anette Brix (K) erkender, at opgaven ligger på grænsen:
- Det er en gråzone, for vi skal både løse opgaven med at fjerne bjørneklo, men vi skal også finde nogle nyttejob, der giver mening. Vi har valgt bekæmpelse af bjørneklo, fordi det er en opgave, Næstved Kommune ikke tidligere har haft råd til, siger hun.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/paa-kant-med-loven-bjoerneklo-som-nyttejob

GDPR