dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

76 kommuner bruger nu nyttejob

Fra januar til april er der sket en tredobling i antallet af kommuner, der sender ledige i nyttejob
KORT NYT
11. JUN 2014 6.35

Antallet af kommuner, der har oprettet såkaldte nyttejob til ledige, er tredoblet fra januar til april. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet, skriver Jyllands-Posten ifølge Berlingske. Mens der i januar var 25 kommuner, der havde oprettet nyttejob, så var tallet i april steget til 76. I samme periode steg antallet af nyttejobforløb fra 253 til 1.363.

Ordningen er et led i regeringens kontanthjælpsreform og betyder, at ledige skal arbejde på fuldtid for at få understøttelse, som svarer til en SU-ydelse. Det skal motivere, eller skræmme, de ledige til at gå i gang med en uddannelse eller tage et regulært job.

Chefanalytiker i analysehuset Damvad og ekspert i arbejdsmarkedsforhold Andreas Højbjerre siger til avisen, at nyttejobbene stadig kun udgør to pct af de samlede aktiveringsforløb. Hos KL opfordrer arbejdsmarkedspolitisk konsulent Brian Siggaard til tålmodighed. Han gør opmærksom på, at kontanthjælpsreformen har virket i under et halvt år, og at det tager tid for kommunerne at finde opgaver, som kan udføres uden at være konkurrenceforvridende og uden at stjæle arbejdet fra ordinært ansatte.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/76-kommuner-bruger-nu-nyttejob

GDPR