Erfaringer fra en frikommune:
“Pas på med at lade de tusind blomster blomstre”

VESTHIMMERLAND: En frisættelse af beskæftigelsesindsatsen giver mulighed for en mere helhedsorienteret indsats. Det er i hvert fald en af grundtankerne i det udspil til en beskæftigelsesreform, som regeringen allerede i sit regeringsgrundlag tegnede de første skitser til.

Til KL’s beskæftigelsestræf, der løb af stablen onsdag, bød flere oplægsholdere ind med, hvordan man kan gribe en hverdag med færre proceskrav og mindre statslig styring an.

Heriblandt var Lone Lollesgaard, der er uddannelses- og arbejdsmarkedschef i frikommunen Vesthimmerland. Som én af fire såkaldte CUBB-kommuner har Vesthimmerland nemlig været fritaget for flere regler i den beskæftigelseslovgivning, som netop er til forhandling i øjeblikket. 

CUBB - kort for Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser - er af flere blevet omtalt som det største eksperiment på beskæftigelsesområdet i nyere tid. En såkaldt systeminnovation, hvor borgerinddragelse skal spille en langt større rolle i den samlede beskæftigelsesindsats. 

Desuden har Vesthimmerland også deltaget som en af syv nordjyske frikommuner, der siden 2012 har forsøgt at gå nye veje i beskæftigelsesindsatsen. De er blevet fritaget fra en række regler bl.a. om, hvor ofte de ledige skal til samtale eller i aktivering. Dog understreger Lone Lollesgaard, at tanken aldrig har været at tale mindre med borgerne, men i højere grad at gøre det på det rigtig tidspunkt. Nogle har fået færre samtaler - andre flere.

Fri faglighed 

For Lone Lollesgaard har arbejdet med en mere frisættende tilgang til beskæftigelsesområdet været en både spændende og givende proces. 

- Det her med ikke at være bundet af en lovgivning, der siger, hvad vi skal gøre, hvornår og hvordan, giver plads til, at vi kan sætte fagligheden mere fri. Vi kan inddrage borgerne mere i indsatsen og i langt højere grad tilpasse indsatsen den individuelle situation, siger hun til DK Nyt.

Lone Lollesgaard forklarer, at en Rambøll-evaluering af det nordjyske frikommuneforsøg viser, at både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere tilkendegiver, at det har været positivt at deltage i forsøget. 

- Men på den mere hardcore indsats kan man ikke som sådan se, at at vi har haft en bedre ledighedsudvikling end andre kommuner. Men det ændrer jo ikke på, at alle alligevel har en oplevelse af, at det har været langt mere meningsskabende at være en del af beskæftigelsesindsatsen, siger hun. 

En ændret faglig tilgang

Arbejdet har dog krævet en markant ændret faglig tilgang, lyder det fra uddannelses- og arbejdsmarkedschefen. Og særligt på ledelsesniveau. 

- Det kræver en helt anden form for nær ledelse, der kommer tættere på medarbejderne, da vi ændrer kerneopgaven, siger hun og forklarer, at hun set i bakspejlet ville ønske, at de havde fokuseret mere på ledelsesopgaven:

- Det kom lidt bag på os, at det sætter så store krav til ledelse at understøtte de nye arbejdsgange. Og det skal man være opmærksom på.

Men også medarbejdere har, ifølge Lone Lollesgaard, skullet omstille sig - og specielt i deres kommunikation med borgerne er der sket et stort skifte. 

- Det betyder, at medarbejdere skal kompetenceudvikles i at tage lederskab over indsatsen og dermed samtalen med borgerne. Medarbejderen har været vant til at kunne læne sig op ad de mange regler, der fortalte dem, hvordan de skulle handle i en given situation, siger hun og fortsætter:

- Nu skal de i stedet kunne lave en selvstændig vurdering i samspil med borgeren og argumentere for den. 

Mellem to stole

En mere fri organisering af beskæftigelsesindsatsen betyder dog ikke, at alle regler eller tidligere arbejdsgange skal kasseres. I hvert fald ikke hvis det står til Lone Lollesgaard.

- Pas på med at lade de tusind blomster blomstre. Vi har jo evidens for, hvad der virker. Det handler ikke om at sætte alting fri, da vi stadigvæk har nogle rammer, og vi skal stadig monitorere, men vi får mulighed for at lave en mere tillidsbaseret ledelse. 

Situationen bliver dog helt en anden, når der endelig lander en aftale om den kommende beskæftigelsesreform, hvori der er lagt op til, at der skal spares tre milliarder kroner på området. 

- Frikommuneforsøget var jo ikke et besparelsesprojekt. Men en besparelse på tre milliarder kroner kommer til at gøre en negativ forskel på vores arbejde med socialindsatsen også. Hvis vi ikke skal lave den samme mentorindsats eller være den samme koordinerende sagsbehandler i den fremtidige beskæftigelsesindsats, og der ikke er ressourcer på socialområdet stående klar til at overtage, så tror jeg, at vi taber nogle borgere mellem to stole, siger hun.