Patienter med dobbeltdiagnoser får ringere akutbehandling

Der er betydelige uligheder i kvaliteten af akutbehandling for patienter med psykiske lidelser, stofbrug og dobbeltdiagnoser i Danmark. Det viser ny forskning.

Mere konkret viser data fra tre nationale kvalitetsregistre, at patienter med dobbeltdiagnoser ofte modtager behandling af dårligere kvalitet og oplever dårligere resultater sammenlignet med patienter uden dobbeltdiagnoser. Og nu har et nyt studie altså undersøgt, hvilken andel sundhedsvæsenet har i denne ulighed.

Undersøgelsen viser, at patienter med psykiske lidelser og stofbrug ofte får dårligere behandling fra 112-opkald til hospitalsindlæggelse. De har blandt andet lavere sandsynlighed for hurtig behandling og oplever længere ventetid.

- Det er naturligvis bekymrende, at nogle patientgrupper ikke får den samme gode og hurtige behandling for disse alvorlige og potentielt livstruende tilstande, siger læge Julie Mackenhauer fra Aalborg Universitetshospital, der er en af forskerne bag studiet.

Brobygning for socialt udsatte borgere

I Nordjylland er der imidlertid udsigt til, at færre patienter med psykiske lidelser, rusmiddelproblematikker og komplekse sociale i fremtiden skal bakse unødigt med vejen gennem sundhedsvæsenet. 

På regionens budget 2025 er der nemlig afsat midler til, at der oprettes såkaldte tværfaglige Flex Teams med forankring i akutmodtagelserne, som specifikt skal arbejde med den kompleksitet af problemstillinger, som ofte karakteriserer socialt udsatte borgeres sundhedsudfordringer.

Lina Hundebøll Jespersen (V), formand for Sundhedsudvalget i Region Nordjylland, fortæller til DK Nyt, at initiativet, der er startet i regionens Udsatteråd, sigter mod at forbedre behandlingen og forløbene for udsatte borgere.

Hun ser potentiale i, at det også vil have positive effekter for patienter med dobbeltdiagnoser:

- De bliver specialister på området og får uddannelse i kommunikation samt håndtering af udfordringer fra patientgruppen. Jeg forventer, at de kan forbedre de forløb, hvor der tidligere har været problemer, så de bliver mere sammenhængende og effektive. Det handler om at hjælpe en borgergruppe, der har det svært ved indgangsporten til vores sundhedsvæsen, siger hun.

Hun forklarer i samme ombæring, hvordan hun også har forhåbninger om, at arbejdet i det tværfaglige flex team vil kaste positive sidegevinster af sig:

- Det har nemlig langsigtet positiv effekt, da denne borgergruppe, som også ofte belaster hospitalerne, kan få mere målrettet støtte. På den måde frigøres ressourcer til akutbehandling, og man kan hjælpe flere andre patienter, forklarer hun.