dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Store kommunale forskelle:
Personaleudskiftning i ældreplejen

Store forskelle i personaleudskiftning kan fortælle noget om, hvor god ældreplejen er i kommunerne, lyder det i en analyse fra CEPOS.
12. OKT 2025 13.07

Der er, når det handler om personaleudskiftning i ældreplejen i kommunerne, en stor kommunal forskel. Det viser en analyse fra CEPOS.I gennemsnit skifter hver femte medarbejder i ældreplejen job hvert år på landsplan, men der er store forskelle afhængigt af, hvilken kommune de arbejder i.

I analysen står der, at personaleudskiftning er et kvalitetsparameter for, hvor god ældreplejen er. Faktisk er plejekontinuitet en af de ting, som de ældre er mest villige til at betale mere for hos private leverandører.

Bedst med lav udskiftning

CEPOS konkluderer, at det generelt set vil være positivt med lav personaleudskiftning, da det giver bedre muligheder for plejekontinuitet. Derudover kan det sikre, at arbejdspladsen ikke mister værdifulde kompetencer, når medarbejderne skifter job. En lav personaleudskiftning er også en indikator for medarbejdertrivslen.

- Kommunerne kan ud fra et brugerperspektiv bruge resultaterne til at se, hvor gode de er til at holde på deres medarbejdere. Det er generelt et kvalitetsmål, at det er de samme personer, som kommer hos de ældre. En forudsætning for det er, at man er i stand til at have de samme medarbejdere, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Tallene viser ikke noget tydeligt geografisk mønster, men forskellene kan, ifølge CEPOS, tilskrives den kommunale ledelse og organisering i ældreplejen. Derfor bør kommuner med en høj personaleudskiftning lade sig inspirere af dem, der formår at skabe mere stabilitet.

- Uanset hvilke forudsætninger man lægger til grund, er der enighed om, at der kommer til at være massiv mangel på medarbejdere på ældreområdet i de kommende år. Derfor er det interessant for kommunerne at se, hvordan de står som arbejdsgivere. Er vi gode til at holde på folk? Er vi en attraktiv arbejdsplads?, siger Karsten Bo Larsen.

Kommuner med lavest personaleudskiftning i ældreplejen, gns. 2022-2024:

  1. Thisted, 11 pct.
  2. Bornholm, 12 pct.
  3. Tønder, 12 pct.
  4. Sønderborg, 13 pct.
  5. Morsø, 14 pct.
  6. Lolland, 14 pct.
  7. Langeland, 14 pct.
  8. Middelfart, 14 pct.
  9. Odder, 15 pct.
  10. Norddjurs, 15 pct.

Kommuner med højest personaleudskiftning i ældreplejen, gns. 2022-2024:

  1. Vallensbæk, 29 pct.
  2. Allerød, 27 pct.
  3. Lejre, 27 pct.
  4. Ballerup, 27 pct.
  5. Fredensborg, 26 pct.
  6. Gribskov, 25 pct.
  7. Høje-Taastrup, 25 pct.
  8. Syddjurs, 24 pct.
  9. Glostrup, 24 pct.
  10. Roskilde, 24 pct.

Tallene er eksklusiv interne jobskift, som indebærer skift internt i kommunen, hvor medarbejderen fortsat arbejder i ældreplejen.

Kilde: CEPOS

Analysen bygger på tal fra Danmarks Statistik og inddrager kun uddannet personale i nogle bestemte relevante job.

JN

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/personaleudskiftning-i-aeldreplejen

GDPR