dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Plejefirmaet Attendo har også fået påbud af Vejle Kommune

KORT NYT
9. AUG 2017 6.12

VEJLE: Plejefirmaet Attendo, der samarbejder med seks kommuner, har ikke kun problemer i Gribskov Kommune, hvor et dødsfald har givet anledning til et alvorligt påbud. Også i Vejle Kommune har Attendo indkasseret et såkaldt A-påbud (mildeste niveau af tre) efter, at et tilsynsbesøg i maj affdækkede flere kritisable forhold, skriver Fagbladet FOA på baggrund af en aktindsigt.

Kritikken gælder blandt andet, at en uhelbredeligt syg borger ikke får besøg, da borgeren ikke besvarer en opringning og derfor antages ikke at være hjemme. Attendo erkender fejlen og har ændret procedure, så manglende telefonsvar ikke betyder, at et besøg aflyses, men at firmaet kører ud og sikrer sig, at borgeren ikke ligger og har brug for hjælp, siger regionschef Lene Pedersen fra Attendo til Fagbladet FOA.

- Vi mener, der er tale om problemer, som Attendo kan rette op på. Når vi reagerer med påbud nu, skyldes det især omfanget af problemerne, altså at tilsynsbesøgene afdækkede så mange problemer på én gang, siger myndighedschef Yelva Bjørnholdt Jensen fra Vejle Kommune til Fagbladet FOA.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/plejefirmaet-attendo-har-ogsa-faet-pabud-af-vejle-kommune

GDPR