Rapport: Store problemer med kommunale døgntilbud

En vigtig del af sundhedsvæsnet er overset, mangler retning og lider under massive problemer. Det konkluderer en ny rapport fra DTU og SDU om de midlertidige døgnophold, som er sengepladser, der skal få overgangen mellem hospital og kommune til at glide nemmere.

Det er her, de patienter ender, der er for raske til at være indlagt på hospitalet, men for syge til at komme hjem. Typisk er det ældre og ganske svage borgere, der har mange følgesygdomme, kroniske lidelser og komplikationer og derfor har brug for pleje, monitorering eller genoptræning.

- Vi har jo en forventning om, at der er lige sundhed for alle i vores sundhedsvæsen – men sådan er det ikke på de midlertidige døgnophold, siger Kasper Edwards, lektor på DTU.

Ingen styring og retning

Tilbuddet om midlertidige døgnophold er vokset drastisk - fra ganske få pladser for 20 år siden til 3.800 sengepladser i dag fordelt på samtlige kommuner. Forskerne fra de to universiteter har gennem fire forskellige forskningsprojekter gransket de midlertidige døgnophold i 16 kommuner. Og de afslører store forskelle.

Nogle steder kan de midlertidige døgnophold minde om et hospital, mens det andre steder kan være en fløj på et nedlagt plejehjem uden medicinsk udstyr og ikke meget andet end en seng.

- Problemet er, at vi har en kæmpe del af sundhedsvæsnet, som lever i skyggen og udvikler sig uden nogen form for central styring og retning. Konsekvensen er, at det lidt er det vilde vesten, hvor der er enorm forskel på kvaliteten, siger Kasper Edwards.

Problemer med medicin

Ser man på liggetiden, og hvor mange borgere der bliver genindlagt på hospitalet, er der også store udsving. Derudover dør næsten 40 pct. af patienterne inden for et år, efter at de har haft et midlertidigt døgnophold, og derfor bliver det i praksis en form for hospice.

- Det er tænkt som et rehabiliteringssted, der er midlertidigt, og så skal folk hjem. Men det strider imod, at borgerne ofte er så syge, at rehabiliteringspotentialet for dem er ikke-eksisterende, siger Kasper Edwards.

Rapporten afslører også alvorlige problemer med håndteringen af patienternes medicin. I 83 pct. af tilfældene stemmer oplysningerne i patientens medicinjournal (Det Fælles Medicinkort) ikke overens med den medicin, de har fået med fra hospitalet, og det øger risikoen for fejl.

- Når patienterne bliver udskrevet fra hospitalet, er det et tidspunkt, hvor der ofte er pres på, og derfor får hospitalet ikke altid ajourført medicinen med det samme. Det betyder, at personalet i de midlertidige døgnophold skal bruge lang tid på at dobbelttjekke oplysningerne, og det kan nogle gange tage flere dage at skabe klarhed. Konsekvensen kan være, at borgeren ikke får den rette medicin eller får for meget medicin og derfor bliver genindlagt, siger Anton Pottegård, professor på SDU.

Skal gøres bedre

Dansk Selskab for Geriatri, Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Palliativ Medicin modtager rapporten med bekymring.

- Rapporten understreger de alvorlige udfordringer, vi står overfor i forhold til de midlertidige døgnophold. Der er alt for stor variation, ingen faglig konsensus og en lovgivning, som på ingen måde er tidssvarende eller dækkende, siger Martin Schultz, forperson i Dansk Selskab for Geriatri.

- Vi er simpelthen nødt til at gøre det bedre, så vores ældre medmennesker får den bedst mulige pleje baseret på, hvad den enkelte har af ønsker og behov – ellers er konsekvensen under- og overbehandling, siger han.

Kommer under sundhedsråd

I dag drives de midlertidige døgnophold af kommunerne, men det kommer til at ændre sig med sundhedsreformen, hvor der skal etableres sundhedsråd, som regioner og kommuner i fællesskab skal udvikle.

Forskerne håber, at rapporten vil være et indspark i forhandlingerne, der kan føre til standardisering af de midlertidige døgnophold og investering i medarbejderkompetencer for at sikre ensartet og høj kvalitet i plejen.

- Hvis man laver en kvalitetsstandard på de midlertidige døgnophold, så er det også nemmere at uddanne personale og lave processer der sikrer, at man lever op til den standard, siger Kasper Edwards.

Rapporten kan læses her.

ak