Regeringen og blå blok er enige om kontanthjælpsloft

Regeringen og de borgerlige partier er klar med endnu et politisk forlig - en aftale om det såkaldte moderne kontanthjælpsloft, oplyser DR Nyheder. Aftalen ventes at blive præsenteret omkring kl. 11.30 i Beskæftigelsesministeriet.

Forhandlingerne har stået på siden begyndelsen af oktober, og det har længe kun været de borgerlige partier, der har siddet med ved bordet. Aftalen ventes at skaffe et provenu til finansministeren, som skal gemmes til foråret og indgå i forhandlingerne om en skattereform.

Kontanthjælpsloftet spiller en central rolle i regeringens ønske om, at det skal kunne 'betale sig af arbejde'. Loftet indebærer, at der samlet sættes en grænse for, hvor meget man kan modtage i offentlige ydelser - dog fraregnet børnepenge.

Ferie-mulighed ikke helt væk
Indtil 2011 eksisterede et lignende kontanthjælpsloft, men det blev afskaffet af SR-regeringen. Derfor foreslog beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) i oktober en 'moderne' udgave af loftet. Han vil blandt andet genindføre den såkaldte 225 timers regel, der siger, at et ægtepar på kontanthjælp begge skal have 225 timers arbejde inden for et år, ellers forsvinder den enes kontanthjælp.

Derudover vil regeringen udvide ordningen til også at gælde enlige, og det er regeringen ifølge DR Nyheders oplysninger kommet igennem med. For at sikre at kontanthjælpsmodtagere er til rådighed for arbejdsmarkedet, ønskede regeringen også at fratage dem muligheden for at holde ferie, men det ønske har regeringen ifølge DR Nyheder måttet opgive. I stedet får kontanthjælpsmodtagerne mindre mulighed for at holde ferie, men de afskæres ikke helt fra det. Dog kan de højst holde to ugers sammenhængende ferie.

Endelig havde regeringen ønsket at ligestille unge på kontanthjælp - uanset om de har uddannelse eller ej. Sådan bliver det dog ikke. Unge med uddannelse vil fremover modtage 1.000 kroner mere om måneden, oplyses det til DR.

Her er hovedpunkterne i aftalen:

* Kontanthjælpsloftet er som følger

- Enlige uden børn: 13.121 kroner om måneden

- Enlige forsørgere med et barn: 15.031 kroner om måneden

- Enlige forsørgere med to eller flere børn: 15.385 kroner om måneden

- Samlevende og gifte uden børn: 10.849 kroner om måneden

- Samlevende og gifte med et eller flere børn: 14.416 kroner om måneden

* Kontanthjælpsloftet omfatter også folk, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp. For de personer er det månedlige beløb, man kan modtage, lavere.

* Loftet træder i kraft, så snart man begynder at modtage sin ydelse.

* Hvis de samlede ydelser, personen får, overstiger loftet, bliver der skåret i boligstøtte og såkaldt særlig støtte.

* Der er indbygget en mekanisme, der skal gøre, at kontanthjælpsmodtagere, der får deltidsarbejde, får lov at beholde en større del af arbejdsindkomsten selv.

* Der indføres et såkaldt 225-timers krav, der tilsiger, at alle kontanthjælpsmodtager, der kan arbejde, skal præstere mindst 225 timers arbejde inden for et år, ellers bliver der skåret i deres ydelser.

* Hvis kommunen efter et konkret skøn vurderer, at en kontanthjælpsmodtager ikke kan leve op til det, bliver personen undtaget fra kravet.

* For ægtepar gælder, at når ægtefællerne tilsammen har modtaget kontanthjælp i et år, skal begge kunne dokumentere 225 timers arbejde inden for 12 måneder for ikke at blive skåret i ydelse.

* Kontanthjælpsmodtagere kan fremover holde ferie i fire uger mod i dag fem uger.

* Regeringen regner med, at det der svarer til 700 "fuldtidspersoner" vil komme i arbejde som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Til sammenligning er mere end 152.000 personer på kontanthjælp.

* Partierne bag aftalen regner med, at kontanthjælpsloftet vil give besparelser på 530 millioner kroner. De penge skal bruges til at lette skatten på de laveste arbejdsindkomster.

* De nye regler træder i kraft 1. april 2016.

Kilder: Aftaleteksten

 

Ritzau