Regeringen vil lokke flere velfærdsarbejdere på fuldtid med lønløft
Regeringen vil give et lønløft til udvalgte faggrupper for at få flere til at arbejde på fuldtid. Det fremgår af et nyt udspil til trepartsforhandlingerne, som regeringen repræsenteret af finansminister Nicolai Wammen (S), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) præsenterer mandag.
- Det skal være normen at arbejde på fuldtid i velfærden, ligesom det er i andre brancher, skriver regeringen i udspillet.
Lønløftet er målrettet fire faggrupper: Sygeplejersker, pædagoger, fængselsbetjente samt social- og sundhedsassistenter. Udspillet kommer som svar på blandt andet udfordringer med antallet af medarbejdere og rekrutteringer i sundhedsvæsnet.
Regeringen afsætter tre milliarder kroner til at gøre det mere attraktivt at vælge fag inden for velfærdsområdet. Det kan udmønte sig i et lønløft på 2.500 kroner om måneden til medarbejdere, der ændrer visse arbejdsbetingelser som for eksempel arbejdstiden.
Lønløftet kommer med syv målsætninger fra regeringen. De er blandt andet, at omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen skal øges. At tilskynde mere sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagter. Og at øge arbejdstiden i velfærden.
Indblanding i lønløftet er en "engangsforestilling"
På pressemødet konstaterer indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, at der med tiden kun bliver endnu mere brug for sygeplejersker.
- Vores ønske om at flere skal gå op i tid og tage del i vagterne, flugter en til en med anbefalingerne fra Robusthedskommissionen. Vi er nødt til at sætte ind nu, der er generelt et stort pres på vores sundhedssektor og ældrepleje, og det bliver kun endnu værre i fremtiden, siger Sophie Løhde på pressemødet.
Det skal være mere attraktivt at tage del i de skæve vagter, mener hun.
Finansminister Nicolai Wammen understreger dog, at regeringens indblanding i arbejdsmarkedets forhandlinger med lønløftet er en "engangsforestilling". Regeringen har mødt kritik fra andre faggrupper såsom Politiforbundet for at skabe mere utilfredshed end glæde ved at udelukke andre fag fra lønløftet.
Finansministeren siger på pressemødet, at pengene ville blive smurt for "tyndt ud", hvis flere faggrupper skulle have del i dem, og så ville ingen "for alvor få glæde af det".
/ritzau/
Regeringens syv målsætninger for lønløftet
- Øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundheds- og ældreplejen
Finansministeriets mekaniske fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter velfærdsmedarbejdere viser en forværring af rekrutteringssituationen for SOSU-uddannede med op mod 15.000 personer frem mod 2035. Det skal være muligt at tiltrække og fastholde kvalificeret personale til sundheds- og ældreplejen, så der er nok personale til omsorg og nærvær med den enkelte borger. - Understøtte trygge rammer for de mindste børn og de sårbare borgere
Det skal være trygt at aflevere sit barn i vuggestuen eller børnehaven blandt personale, der har overskud til at sikre ro, pædagogik og nærvær. Det samme gælder det pædagogiske personale på landets bosteder, der drager omsorg for samfundets mest udsatte borgere. Flere skal have lyst til at arbejde inden for faget, så personalet kan gå trygt på arbejde. Det skal være mere attraktivt at arbejde i de pædagogiske fag. - Tilskynde sundhedspersonale til at arbejde på sygehus og i vagt
Kvalificeret plejepersonale forlader i stigende grad det regionale sygehusvæsen, samtidigt med, at der er alt for få, der deltager i vagtarbejdet og påtager sig de skæve vagter. Omkring hver femte sygeplejerske i regionerne arbejder på skæve tidspunkter i mindst halvdelen af arbejdstiden. De har brug for mere hjælp fra kollegerne. Det skal gøres mere attraktivt at påtage sig vagter, ligesom det skal kunne betale sig at arbejde på fuldtid. - Øge arbejdstiden i velfærden
Deltidsfrekvensen er generelt høj blandt velfærdsmedarbejderne. Når mange arbejder på deltid, bidrager det til at forværre rekrutteringssituationen, og kollegerne skal løbe hurtigere. Det skal være normen at arbejde på fuldtid i velfærden, ligesom det er i andre brancher. Flere skal op i tid, og det skal kunne betale sig at arbejde på fuldtid. - Forbedre arbejdsmiljøet i velfærden
I dele af den offentlige sektor er udfordringer med at skabe et godt arbejdsmiljø – blandt andet på grund af manglen på kolleger. Sygefraværet skal nedbringes, og der skal igangsættes et arbejde med at følge op på Robusthedskommissionens anbefalinger om at skabe et godt arbejdsmiljø i sundhedsvæsenet. - Understøtte dynamiske og fleksible lønstrukturer
Meget tyder på, at den offentlige løndannelse ikke er tilstrækkelig fleksibel til at håndtere de aktuelle udfordringer. Lønstrukturerne i den offentlige sektor skal fremover være mere dynamiske, så arbejdskraften i højere grad tiltrækkes til de områder, hvor der er størst behov – til gavn for borgere og personale. - Tage hensyn til den samfundsøkonomiske udvikling
Danmark lever af stærke virksomheder, som afsætter deres varer i hele verden. Den offentlige løndannelse skal derfor ske inden for en sund samfundsøkonomisk udvikling, hvor det er de konkurrenceudsatte private erhverv, der sætter rammen for lønudviklingen.
Kilde: Finansministeriet
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
