NORDJYLLAND / AALBORG: 200 nordjyske familier med ca. 300 børn skal gennem de næste fire år deltage i et forskningsprojekt VIA Family 2.0, der skal undersøge, hvordan man bedre kan støtte familier med forældre psykisk sygdom.
Bag forskningsprojektet er et tværsektorielt samarbejde mellem Psykiatrien i Region Nordjylland og Aalborg Kommune.
Projektet, der bl.a. tilbyder forskellige former for hjælp til familier med psykisk sygdom, er allerede blevet mødt med stor deltagerinteresse. Siden projektet tog sin begyndelse i februar, har omtrent 60 nordjyske familier takket ja til at være med, hvoraf 20 pct. er henvist af Aalborg Kommune. Og Den daglige leder af indsatsen Anne Thoft fra Region Nordjylland, har da også store forhåbninger om, at indsatsen på sigt kan bidrage til en positiv udvikling:
- Vi håber at være med til at sikre børnenes trivsel og udvikling, og at vi kan mindske forekomsten af psykisk sygdom hos børn, hvor en eller begge forældre er ramt af psykisk sygdom. Vi ser jo, at en overrepræsentation af disse børn selv udvikler psykisk sygdom, siger hun.
Forskningsprojektet har hjemme i Psykiatriens Hus i Aalborg, som kommunen og regionen har etableret sammen. Men det betyder ikke, at familier fra de øvrige nordjyske kommuner ikke er velkomne. Tværtimod.
- Fra kommunerne har vi især fået mange henvisninger fra Aalborg Kommune, men vi ved, at børnene også er i de andre kommuner. Vi håber, at flere af de øvrige kommuner i højere grad får øje for at henvise til tilbuddet, siger Anne Thoft.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.