
Det kan godt betale sig at kigge over kommunegrænserne, hvis flere flygtninge skal i job. Det er konklusionen af et samarbejde, hvor syv kommuner siden sommer har hjulpet hinanden med at fordele ledige virksomhedspladser og flygtninge.
Forløbet startede med 30 flygtninge - og nu er næsten 70 pct. af dem kommet i løntilskud eller ordinært job, skriver DR København. De syv kommuner er København, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Rudersdal.
Samarbejdet betyder konkret, at kommunerne hjælper hinanden med at sikre, at ledige virksomhedspladser og flygtninge ikke går tabt, men kan bruges af de andre kommuner. Det gør metoden til en gevinst for alle parter, siger virksomhedskonsulent Annika Borbye Omninejhad fra Lyngby-Taarbæk Kommune.
- Virksomheden får de medarbejdere, de har brug for, og samtidig kan vi hjælpe den enkelte flygtning med at komme hurtigere i arbejde, siger hun til DR København.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.