
Antallet af langtidsledige i Danmark er steget fra ca. 12.000 til ca. 16.000 personer fra starten af 2023 til slutningen af 2024. Det viser en undersøgelse af Arbejdernes Erhvervsråd.
Antallet af langtidsledige skal dog ses i konteksten af, at langtidsledigheden i Danmark er på et historisk lavt niveau. Danmark har faktisk den laveste langtidsledighed i Europa.
"Det vidner om, at det går godt for dansk økonomi, og vi har et velfungerende arbejdsmarked, hvor ledige ofte kommer hurtigt tilbage i job", står der i undersøgelsen.
Seniorer har fortsat en højere langtidsledighed end resten af arbejdsstyrken. 21 procent af de ledige mellem 60-64 år er langtidsledige, mens det gælder for 15,9 procent af de 20-59-årige.
Undersøgelsen peger også på en stor forskel på herkomstgrupper, når det kommer til langtidsledighed. For personer med dansk oprindelse er det 14,2 procent af de ledige, der er langtidsledige per januar 2025, mens det er 25,8 procent for indvandrere med ikke-vestlig baggrund.
Store forskelle på tværs af kommuner
Kigger man på antallet af langtidsledige på tværs af kommunerne, er der store forskelle, viser undersøgelsen.
I Billund Kommune har man færrest. Her er 7,2 procent af kommunens ledige langtidsledige. I hovedstadskommunerne er antallet af langtidsledige højt, og i Ishøj Kommune har man flest i landet med 22,7 procent af kommunens ledige.
Se hvor mange langtidsledige der er i din kommune på kortet.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.