
SYDDJURS: Seniorjob-ordningen presser flere østjyske kommuner på pengepungen. Regeringens prognose om, at der i 2013 ville være 1.100 langtidsledige over 55 år med ret til efterløn holder slet ikke stik. Tallet er i dag over 3.000. Det betyder, at bloktilskuddet ikke rækker. Det skriver DR Østjylland.
Hullet skal kommunerne selv finansiere. Og det kan være svært, når der ikke er plads i budgettet. Det puslespil står blandt andre Syddjurs Kommune med.
- Vi er voldsomt under pres, og vi snakker ikke 25-ører. Vi er snarere oppe i nogle millioner. Det er dybt bekymrende, når man er en kommune, som er så presset på likviditeten, som vi er, siger borgmester Kirstine Bille (SF).
Den store stigning i antallet af seniorjobbere udgør også en udfordring, når det kommer til at finde et relevant job.
- Vi møder både kranførere og musikere, men vi har ikke job i kommunen, som matcher, siger lederen af Syddjurs Kommunes jobcenter, Bine Jenshøj.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.