VEJLE: Sagen om Vejle Kommunes svigt af incestofret Jytte Jensen skal bedømmes på ny.
Tirsdag ankede Jytte Jensen, og byrådet har med én stemmes flertal besluttet, at også kommunen anker byrettens dom til landsretten, skriver Vejle Amts Folkeblad. Ja til at anke stemte V, DF, LA, R og løsgænger Kim Hesel. Nej stemmer S, SF og K.
Jytte Jensen vil gå efter 3,9 mio. kr. i erstatning fra kommunen, og kommunen efter, at Vejle Kommune anno 2021 ikke skal dømmes for svigtet i starten af 1980.
Borgmester Jens Ejner Christensen (V) kalder det en principiel sag, i forhold til ansvar for noget, der er sket for så mange år siden. Viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K) siger, at "det er principielt, at den store ikke skal tromle den lille - og det føler jeg, at kommunen har gjort, siden sagen blev rejst i 2012. Jytte Jensen blev svigtet som barn, og siden hun rejste krav om erstatning, har systemet kæmpet alt for hårdt for at få ret."
I 2019 slog retten fast, at det var kommunens svigt tilbage i 1980, hvor den lod kvinden og hendes søster flytte tilbage hjem fra det børnehjem, de boede på. Retten i Kolding fandt, at kommunen ikke gjorde tilstrækkeligt for at forhindre hendes fars overgreb på trods af flere henvendelser.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.