dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Stadig færre ønsker at blive skoleleder

KORT NYT
16. JAN 2015 9.04

Jobbet som skoleleder er blevet mindre attraktivt. Folkeskolen.dk har samlet nogle lokale eksempler fra Kolding og Fyn, hvor opslåede stillinger har tiltrukket væsentligt færre ansøgere, end man har været vant til.

Begge steder peges der på folkeskolereformen som en del af årsagen. Ikke at den gør lederstillingerne uattraktive, snarere krævende og eksponerede - og det kan måske få potentielle ansøgere til at tøve. Og så er der også hele opgaven med at implementere reformen, der måske kan lægge en dæmper på lysten til at søge en lederstilling.

Ifølge skoleledernes formand Claus Hjortdal, er det dog ikke kun folkeskolereformen, der spiller ind. Over de seneste 10 år er antallet af ansøgere til ledige lederstillinger typisk faldet til en tredjedel af det tidligere antal.

- Vi ved ikke præcis, hvorfor interessen er dalet. Unge ledere er meget optaget af at være ledere og synes det er meget spændende, men noget af det, der kan holde folk tilbage i øjeblikket er, at man står i så store forandringsprocesser. Der er alt for lidt ‘som vi plejer', som man kan overtage. Det, tror jeg, i et par år vil virke afskrækkende, siger Claus Hjortdal til folkeskolen.dk.

mk

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/stadig-faerre-oensker-at-blive-skoleleder

GDPR