
FAABORG-MIDTFYN / MIDDELFART: De fynske kommuner Faaborg-Midtfyn og Middelfart melder sig nu i rækken af kommuner, der på ny vil gennemgå sager med patienter, der er blevet undersøgt af psykiateren Piet Casier, oplyser DR Fyn.
I begge kommuner har Piet Casier har været brugt til at udfærdige speciallægeerklæringer i sager om blandt andet sygedagpenge og kontanthjælp. I Faaborg-Midtfyn drejer det sig om 24 sager, mens Middelfart endnu ikke har overblik over antallet. De to kommuner er blot de foreløbigt sidste i rækken, der vil undersøge Piet Casiers afgørelser igen. Det er endnu ikke noget præcis overblik over, hvilke kommuner Piet Casier har arbejdet for, eller i hvor mange sager han har medvirket til en afgørelse, men adskillige kommuner har allerede meldt ud, at de vil se på sagerne igen, efter at psykiateren for nylig blev dømt for at fejldiagnosticere en kvinde i Norddjurs Kommune. Selv om den dømte har anket dommen, har den i mange kommuner sået tvivl om hans afgørelser.
- Vi skal have kigget på de sager han har været inde over. Tvivlen må kommer borgerne til gode, siger formanden for Middelfart Kommunes beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalg, Morten Weiss-Pedersen (K), til DR Fyn.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.